Annonce
Indland

Dansk ø ramt af fugleinfluenza

Fugleinfluenza fundet i død fugl på Vejrø nord for Lolland.

Fundet på Vejrø vil dog ikke få Fødevarestyrelsen til at skærpe kravene til hold af fugle og fjerkræ, men minder i stedet om, at man bør følge reglerne for god smittebeskyttelse. Simon Fals/ POLFOTO

Der er fundet højpatogen fugleinfluenza i en død fugl på den danske ø, Vejrø, der ligger nord for Lolland. DTU Veterinærinstituttet fandt influenzaen i en død edderfugl.

Det handler om den samme type af fugleinfluenza, der også er blevet fundet tidligere på året i vilde fugle andre steder i Danmark og Europa. Men ifølge Fødevarestyrelsen, er det unormalt at finde fugleinfluenza om sommeren.

»Sygdommen ses hyppigst vinter og forår, så det er overraskende, at vi har gjort dette fund midt på så varm en sommer,« siger Stig Mellergaard, der er souschef og dyrlæge i Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Flere ænder fundet døde i sø i Nykøbing Falster: »Det er meget voldsomt«

Fødevarestyrelsen oplyser, at en stor del af de fund af fugleinfluenza, der er blevet gjort, har fundet sted i og omkring Sydsjælland. Stig Mellergaard opfordrer til, at man melder det til Fødevarestyrelsen, hvis man har mistanke om, at en fugl kan være død af fugleinfluenza. Eksempelvis hvis man finder flere døde fugle på samme sted.

Fundet vil dog ikke få Fødevarestyrelsen til at skærpe kravene til hold af fugle og fjerkræ, men minder i stedet om, at man bør følge reglerne for god smittebeskyttelse.

Fødevarestyrelsen har også vurderet, at fundet ikke vil få yderligere konsekvenser for den danske eksport, da fundet er gjort i en vild fugl. Danmark bevarer derfor sin officielle status som et land, der er fri for højpatogen fugleinfluenza i besætninger.
 

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Husk at tale med djævlen

Hvis man kun hører sig selv og sine ligesindede, bliver man dummere og dummere for hver dag, der går.
Annonce
Annonce
Indland

Socialdemokratiet i balanceakt om udlændinge: »Det er på tide at sige fra«

Socialdemokratiet nægter at slække på integrationen – stik imod grundtanken i efterårets store udlændingepolitiske slagnummer. Derfor er partiet, som har støttet størstedelen af regeringens stramninger de seneste år, imod flere af de forslag, som nu er på bordet. Det store parti er ude i en svær balancegang.
Annonce
Annonce
Guide til ski i Grønland: Her er der skisæson både sommer og vinter
Skimæssigt kan Grønland næppe konkurrere med Norge eller Alperne, hvis man foretrækker gode anlæg, store løjper og barer med afterskiing. Til gengæld er naturen i Grønland vildere, og bjergene en stor udfordring. Vi viser vej til fire store skioplevelser. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Rådmand om budget på ældreområdet: »Jeg kan ikke få armene ned«​
I følge rådmand for Sundhed og Omsorg, Jette Skive (DF), har man ikke skullet sluge de helt store kameler på ældreområdet i kommunens budgetforlig for 2019, i betragtning af hvad man var blevet stillet i udsigt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her