Annonce
Indland

Stort isbjerg har lagt sig fast ved grønlandsk bygd: Borgere frygter flodbølge

Beredskabet overvåger situationen med isbjerget.

Beredskabet i Grønland følger i disse timer situationen tæt ved Innaarsuit, hvor et stort isfjeld er grundstødt og tårner sig op lige uden for byen.

Ifølge KNR er der blandt de ca. 150 borgere i den nordgrønlandske bygd opstået bekymring for, hvad der sker, hvis isbjerget kælver.

Man frygter, at det kan føre til en flodbølge ved kysten, skriver mediet. Således har beredskabet indtil videre rådet dem, der bor nær vandet, til at sove hos andre, der bor længere oppe i bygden.

Der er nemlig regn på vej mod Upernavik frem mod lørdag, viser prognosen fra DMI.

»Det gør situationen mere kritisk. Kraftig regn øger risikoen for, at isbjerget kælver,« siger den fungerende beredskabschef i Avannaata Kommunia, Bjarne Markussen til KNR.

På Facebook er et opslag skrevet på vegne af bydgerådsformanden Karl Petersen blevet delt, næsten lige så mange gange som bygden har borgere.

Her opfordrer han myndighederne til at gribe ind. Til KNR uddyber Petersen, at der bl.a. er fare for butikken, elværket og de ældre i bygden, der bor nær vandet, hvis isbjerget begynder at kælve.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her