Annonce
Indland

Russisk atomdrevet ubåd er på vej gennem dansk farvand

Ubåden er ca. 150 meter lang og kan i øjeblikket ses fra Langeland.

Ubåden er på vej til flådeparade i Sankt Petersborg. Her ses den omkring Skagerak. Foto: Forsvaret

En russisk ubåd gjorde onsdag aften entré i dansk farvand på sin vej mod Sankt Petersborg, hvor fartøjet skal deltage i arrangementet Flådens Dag den 29. juli.

Der er tale om Orel af Oscar-II klassen, der er en atomdrevet ubåd, og som derfor bliver fulgt rutinemæssigt af Beredskabsstyrelsen og forsvaret.

I skrivende stund er ubåden nået til Langeland, hvor man formentlig vil kunne se den fra kysten. Ubåden sejler kun få kilometer fra land og er med sine ca. 150 meter til at få øje på. Har man kørt over Storebæltsbroen torsdag, har man muligvis allerede fanget et glimt af den. Her sejlede konvojen under omkring kl. 9 torsdag morgen, rapporterer Fyens.dk.

Kort: Google Maps

Russisk atomkraftværk følges tæt gennem dansk farvand

»Hvis man står på kysten ved Langeland lige nu, så får man da en oplevelse. Hvis du er omkring Lolland, kan du nok også se den fra kysten ved Tårs. De, der nu er på færgerne Spodsberg-Tårs, kan garanteret tage et billede af den nu,« siger Steen Hoe, vagtchef og chefkonsulent i nukleart beredskab ved Beredskabstyrelsen.

Han fortæller, at ubåden har to relativt store reaktorer om bord. Samlet har reaktorerne svarende til omkring en tiendedel af et normalt atomkraftværk i forhold til indholdet af radioaktive stoffer.

»Det er baggrunden for, at vi lige kører et tak op i beredskab,« siger Steen Hoe og tilføjer:

»Der kan jo uheld, men reaktorerne er meget robuste. De er vant til at bevæge sig relativt voldsomt. Det er de designet til, men som ved alle reaktorer, kan der jo ske uventede ting. Nogle udvalgte steder laver vi spredningsprognose, så vi ved, hvor udslippet bevæger sig hen i luften, hvis der sker noget.«

Verdens største atomubåd vender tilbage i dansk farvand

Beredskabsstyrelsen holder øje med alt inden for nukleart drevne skibe i Danmark. Det gælder også atomisbrydere, som er et mere almindeligt syn i dansk farvand.  Fartøjer af Orels kaliber har Steen Hoe imidlertid kun oplevet omkring tre gange over ca. 30 år.

Ubåden sejler med 11-12 knob og må ikke - og kan formentlig heller ikke - sejle neddykket i dansk farvand. Den lægger ikke til i danske havne undervejs og ventes at være ude af Danmark fredag eftermiddag efter at have passeret Bornholm.

Den skal formentlig hjem til den russiske nordflåde i Murmansk i begyndelsen af august ad samme rute efter at have været i Sankt Petersborg. Bereskabsstyrelsen kan ikke oplyse den eksakte dato endnu.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her