Annonce
Indland

Hjælpen udebliver til ikke-uddannelsesparate elever

Mange elever, der ikke er klar til ungdomsuddannelse, siger, at de ikke får den støtte, der var meningen.

Hvis en elev i 8. klasse ikke vurderes at ville være klar til at begynde på en ungdomsuddannelse efter 9., er det meningen, at eleven skal have ekstra hjælp.

Men 40 procent af de ikke-uddannelsesparate elever oplever, at der ikke er sket noget særligt, efter at de fik besked om, at de næppe ville blive klar til at gå i gymnasiet, på handelsskolen eller en anden ungdomsuddannelse.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA.

Det er et højt tal, mener chefkonsulent Anne Sophie Madsen, der står bag undersøgelsen.

- Intentionen med hele uddannelsesparathedsvurderingen er, at man får en særlig indsats mellem 8. og 9. klasse, der kan sikre, at man kan blive parat til en ungdomsuddannelse, siger hun.

- Så jeg synes, at det er et stort tal, når 40 procent faktisk ikke oplever, at der er sket noget.

Lærere og elever efterlyser mere vejledning om uddannelse

Konsekvensen er, at eleverne oplever at stå alene med deres vurdering, forklarer Anne Sophie Madsen. Og det er vel at mærke en vurdering, der har stor betydning for eleverne.

- Det kan i sidste ende være demotiverende og måske føles som en dom snarere end som en hjælp til den enkelte elev, siger hun.

588 elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate har deltaget i undersøgelsen.

å nationalt plan bliver 32 procent af eleverne erklæret ikke-uddannelsesparate.

Det er en del mere end de 20 procent, der var forventningen, da Folketinget i juni 2010 vedtog loven om uddannelsesparathedsvurdering. Loven trådte i kraft i august 2010

Vurderingen kan sammenlignes med den egnethedsvurdering, der fandt sted tidligere, hvor eleverne blev erklæret egnet, måske egnet eller ikke egnet til en uddannelse.

Men med den væsentlige forskel, at uddannelsesparathedsvurderingen ligger et år tidligere, så der er mulighed for at hjælpe eleven til at blive klar til en uddannelse.

Folkeskoleelever tynget af uddannelsesvalg

Men når en stor del af eleverne oplever, at vurderingen alligevel ikke fører til nogen særlig hjælp, bør politikerne overveje, om det er den rigtige måde at bruge ressourcerne på, lyder opfordringen fra Anne Sophie Madsen.

- Vi har lavet flere undersøgelser af uddannelsesparathedsvurderingen. Vi kan se, at det er som om, at den ikke fungerer helt efter hensigten endnu, siger hun.

- Lærerne og vejlederne bruger rigtig mange ressourcer på uddannelsesparathedsvurderingen. Så vi synes, at man skal overveje, om det er den rigtige måde, vi bruger vores tid og penge på.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her