Annonce
Indland

Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier ønsker mindre druk

Rektorer skal sætte en stopper for det, som Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier kalder uheldig festkultur.

Gymnasieeleverne i hovedstadsområdet holdt introfest i Dyrehaven i 2017. I løbet af de seneste par år har det udviklet sig til massiv drukfest. Arkivfoto: Sofia Busk

Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier opfordrer i et fælles brev landets gymnasier til at tage aktivt stilling og tage ansvar for at få skabt sunde rammer for eleverne i forhold til alkohol og rygning.

Ifølge Sundhedsstyrelsen og Danske Gymnasier har der på visse gymnasier udviklet sig en uheldig festkultur med alkohol og rygning i fokus.

Brevet er fredag sendt ud til landets gymnasierektorer. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

- Vi ser desværre en gruppe i gymnasiet, der drikker rigtigt meget, og det må jo ikke blive dem, der sætter dagsordenen for resten af eleverne, siger Niels Sandø, der er konstitueret enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Foruden mindre druk skal gymnasierne forebygge, at unge begynder at ryge, står der i brevet.

- Vi er alvorligt bekymrede for de unges rygning, hvor vi ser en stigning i andelen af nye rygere.

- Det er en kedelig udvikling, som det er vigtigt, at gymnasierne forholder sig til, siger Niels Sandø.

Opfordringen til gymnasierne er at indføre røgfri skoletid. Her må der ikke ryges i skoletiden. Hverken på eller uden for matriklen.

Med en røgfri skoletid undgår man, at unge begynder at ryge. Og det begrænser rygningen for dem, der allerede ryger, er meldingen.

Brevet sendes ud nu, så der kan tages stilling til emnet, før nye elever begynder efter sommerferien.

- Vi har som sektor et ansvar for at etablere nogle rammer for de unge, som kan sikre et godt og udviklende fagligt miljø og understøtte det generelle dannelsesprojekt, som gymnasierne står for, står der i brevet:

- Den linje skolen lægger i forhold til sociale arrangementer som fester, introture, studieture, fredagscaféer mv. får stor indflydelse på de unges rusmiddelkultur og videre indflydelse på elevkulturen og elevernes fællesskaber og læring.

- Her har særligt skolens alkoholpolitik en afgørende betydning, står der endvidere.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere
Midtjysk skuffelse i middagsdrama
For en uge siden viste FC Midtjylland tårnhøj klasse mod FC København, men søndag eftermiddag måtte midtjyderne nøjes med 0-0 i en dramatisk kamp mod Sønderjyske. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her