Indland

Advokat forudser forgæves jagt på ansvar i Tibetsagen

Rigspolitiet og ministerium beskyldes for skødesløshed af Torben Koch, Politiforbundets advokat.

"Jeg er harm på samfundets vegne over, at der er nogle myndigheder, der er så uefterrettelige," siger advokat Torben Koch. Arkivfoto: Mik Eskestad

Den nye undersøgelse af Tibetsagen vil få svært ved at udpege personer højere oppe i systemet som ansvarlige for, at politiet hindrede folk i at ytre sig og forsamle sig.

Forudsigelsen kommer fra advokat Torben Koch, der har stor erfaring med at repræsentere og forsvare politifolk.

På et møde i Politihistorisk Forening onsdag aften i København udtrykte han skepsis over for resultatet af, at Tibetkommissionen er blevet født på ny.

- At forestille sig, at der vil blive placeret et ansvar højere oppe, svarer til, at man giver sig til at tænke på, hvor uendeligt verdensrummet egentlig er, sagde Torben Koch.

- Jeg tror ikke på, at man kommer videre end, at der blev skabt en stemning om, at kineserne ikke ville tabe ansigt, sagde han.

Statsadvokaten genåbner efterforskningen i Tibetsagen

Dermed henviste han til facit i den første beretning fra kommissionen. I 2012 blev folk hindret i at vifte med flag og at demonstrere under statsbesøget af Kinas præsident Hu Jintao.

Politiets indgreb var klart ulovlige, konkluderede kommissionen i december. Og de blev forklaret med den "stemning", som Udenrigsministeriet skabte, og som via PET forplantede sig til Københavns Politi.

Kommissionen fandt ingen beviser for skriftlige ordrer eller instruktioner fra højere niveau til to ledere i politiet - vicepolitiinspektør Claus Hjelm Olsen og politikommissær Henrik Oryé.

Der er flere årsager til, at kommissionen genstartes. Blandt andet har pensionerede politifolk sagt til DR og Berlingske, at de også ved tidligere kinesiske besøg i 2002 og 1995 skulle sørge for, at Tibet-flag ikke blev set.

Desuden har P1 Orientering afsløret, at Udenrigsministeriet ikke i første omgang gav kommissionen alt materiale, som kunne have relevans.

JP mener: Misforstået korpsånd og alvorlig omgang med grundloven i Tibetsag

Heller ikke Rigspolitiet udleverede alt. For nylig fandt Rigspolitiet pludselig et større antal personlige mailarkiver, som kan indeholde oplysninger af betydning.

- Jeg er harm på samfundets vegne over, at der er nogle myndigheder, der er så uefterrettelige, sagde advokat Torben Koch.

I loven om undersøgelseskommissioner står, at "enhver har pligt til at udlevere materiale".

- Åbenbart har man i Udenrigsministeriet og Rigspolitiet ikke læst paragraf ni i loven, sagde advokaten. Han betegnede myndigheders opførsel som udtryk for skødesløshed. Det er aldrig tidligere sket, at en kommission ikke har fået materiale, når den har bedt om det, sagde han.

Men som nævnt tvivler Torben Koch på markante og nye konklusioner:

- Jo højere op i i systemet, man kommer, desto mere raffineret bliver det. Man skaber en stemning, der lægger sig som en dyne over politiet. Og nede i bunden er der loyale politifolk, der er vant til at gøre, hvad systemet forventer af dem. De er vant til at omsætte systemets tanker ude på gaden, sagde advokat Koch.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) udsendte onsdag et udkast til, hvad kommissionen nu skal beskæftige sig med. I kommissoriet får myndighederne klar besked om denne gang at være grundige:

De relevante myndigheder "forudsættes at samarbejde med undersøgelseskommissionen, herunder ved at give kommissionen fuld adgang til at søge i e-mail-systemer, eventuelle andre it-systemer og filservere mv. samt at iværksætte forsøg på genskabelse af e-mails mv., som ikke er umiddelbart tilgængelige".

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

Kronik: Ungarn er fremtidens Europa

Kasper Støvring
Hvis EU fortsat intet gør for at løse flygtningekrisen og den politiske krise, kan Ungarn komme til at stå som billedet på fremtidens Europa, som flere vil lade sig inspirere af.
Om temaet

Hvem bad politiet gribe ind overfor en gruppe Tibet-aktivister under kinesiske statsbesøg – og dermed krænke deres ytringsfrihed? Blev der efterfølgende bevidst løjet om ordren, så både Folketinget, domstolene og befolkningen i tre år har fået urigtige oplysninger? Det er hovedspørgsmålene, som politiklagemyndigheden, domstolene og en undersøgelseskommission nu skal afdække i den såkaldte Tibet-sag. Sagen, der startede med små tibetanske flag, men som har udviklet sig til en skandale.

Redaktionen anbefaler
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her