Annonce
Indland

Danmark kigger på en finansiering af lufthavne i Grønland

Tidligere i år kom det frem, at kinesisk selskab ønskede ordre på udbygning af Grønlands statsejede lufthavne.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) (th.) og formand for Grønlands landsstyre, Naalakkersuisut, Kim Kielsen (Siumut) (tv.) er blandt andet enige om en fælles udviklingsfond. Fondens opgave er at forstærke mulighederne for vækst og udvikling i Grønland. Foto: Alvur Haraldsen

Regeringen vurderer, at grønlandske lufthavnsprojekter kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver. Både i og uden for Grønland.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Grønlands landsstyre, Naalakkersuisut, Kim Kielsen (Siumut) er derfor blevet enige om at se på, hvordan man fra dansk side kan bidrage i forbindelse med finansieringen af dele af lufthavnsprojekterne.

Det skriver Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg er enig i de hensyn, der ligger bag ønsket om en forbedret infrastruktur i Grønland. Det handler blandt andet om konkurrenceevne, erhvervsudvikling og bedre vækstvilkår for turismen, siger Løkke.

- Det aktuelle samlede lufthavnsprojekt kan have udenrigs- og sikkerhedspolitiske perspektiver, der rækker ud over Grønland, og det vil i en årrække lægge beslag på store ressourcer i Grønlands økonomi.

- Jeg er derfor glad for, at formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og jeg i dag er blevet enige om, at vi igangsætter det fælles udredningsarbejde, siger Løkke.

Han og Kielsen er også enige om en fælles udviklingsfond. Fondens opgave er at forstærke mulighederne for vækst og udvikling i Grønland.

- Jeg ser Danmark som en medspiller for Grønland, også når det handler om erhvervsudvikling og finansiering af infrastrukturinvesteringer i Grønland.

- Det er samtidig et konkret udtryk for den styrke, rigsfællesskabet repræsenterer for både Grønland og Danmark, siger Løkke.

Anlæggelsen af de tre lufthavne i Grønland har ført til panderynker på Christiansborg. Det skete, fordi et kinesisk statsselskab blev prækvalificeret til at byde på opgaven.

Kim Kielsen udtaler blandt andet følgende om sagen:

- Jeg er meget glad for den åbenhed og positive indstilling, jeg har mødt fra statsministerens side i vores drøftelser af dette emne.

- Jeg tager det positivt til mig, at statsministeren deler min opfattelse af infrastrukturens betydning for vækst og fremgang.

- Det rummer nogle spændende perspektiver, både for lufthavnsprojektets realisering; men også for udviklingen i vores indbyrdes samarbejde.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Viden
Kæmpe eksperiment skal øge unges interesse for naturvidenskab
35.000 skolebørn skal ud og finde bakterier i Danmark. Projektet roses for at ville øge unges interesse i naturvidenskab, men det får også kritik for kun at gavne Novozymes. 
Se flere
Høringssvar om lukning af døgninstitution: »Kære Favrskov Kommune. I må ikke lukke Slottet«​
Favrskov Kommune har offentliggjort samtlige høringssvar til budgetforhandlingerne. Overordnet set er der bred tilfredshed med forslaget på en række områder, men flere gruer ved tanken om den planlagte lukning af daginstitutionen "Slottet". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her