Politikere vil stoppe uddannelsessnobberi

»Der er noget uddannelsessnobberi, der har brug for at blive udfordret.«

Sådan lyder undervisningsminister Merete Riisagers (LA) kommentar til tirsdagens artikler i Jyllands-Posten om en analyse blandt 2.000 unge, der viser hvordan unge bliver opfattet som dumme, hvis de vælger en erhvervsuddannelse.

Tirsdag morgen kom så ét af politikernes svar på at ændre den tilstand. Et bredt flertal i Folketinget blev enige om en aftale, der styrker de praktiske fag i skolens ældste klasser med fem konkrete initiativer. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget afsluttes med en prøve.

»Man skal absolut være stolt af at kunne et håndværk,« siger Merete Riisager.

Hun fremhæver, at det bl.a. er dygtige håndværkere, der har været med til at skabe meget af den velstand og de virksomheder indenfor f.eks. design og madkultur, som vi tager for givet i Danmark.

Analysen om erhvervsuddannelsernes mangel på status er lavet af den uafhængige tænketank DEA og viser også, hvordan de unge opfatter, at forældrene nærmest forventer, at deres børn pr. automatik vælger gymnasiet. I Jyllands-Posten fortalte to unge, der uddanner sig til sosu-assistent og butiksassistent, hvordan de bliver mødt med med skepsis fra omverdenen.

Væk fra skoleskemaet

Det, mener Merete Riisager, er konsekvensen af mange års nedprioritering af erhvervsfagene. Hun er overbevist om, at styrkelsen af de praktiske fag i skolen vil være med til at skabe mere stolthed omkring håndværk.

»De praktisk/musiske fag har været helt væk fra det obligatoriske skoleskema for de ældste klasser, og det er vigtigt at få dem placeret der for at anerkende de elever, der gerne vil udfordres eller kan tænke sig at arbejde videre med de kvalifikationer på en ungdomsuddannelse. Der skal være struktur omkring det, deraf udspringer den faglige stolthed,« siger hun.

Dansk Folkepartis folkeskoleordfører, Alex Ahrendtsen, kalder aftalen for »smuk«, mens Socialdemokratiets undervisningsordfører Annette Lind mener, at man med aftalen er nået et stort skridt nærmere ønsket om, »at skolen ikke kun skal fokusere på kvikke hoveder, men også på kloge hænder.«

Brug for håndværkere

Også Venstres undervisningsordfører, Anni Mathiesen, mener, at det er nødvendigt at tage et opgør med et stereotypt valg af ungdomsuddannelse. Det har bl.a. har haft den konsekvens, at tilslutningen til erhvervsskolerne er faldet i mange år, indtil det stabiliserede sig på et niveau, der ikke er højt nok til, at de mange faglærte, der i de kommende år går på pension, kan erstattes.

»Vi er nødt til at tage det opgør. Jeg ved godt, at det tager tid, når man skal lave en kulturændring, men der er vi politikere nødt til at gå i front og begynde at tale de her erhvervsuddannelser mere op. Vi har hårdt brug for, at der både er håndværkere og sosu-assistenter, der vil påtage sig den opgave,« siger hun.

Claus Hjortdal, formand for skolelederne i Danmark, mener, at aftalen er et skridt i den rigtige retning, men at der skal mere til. F.eks. at se på, om eksamensformen i de ældste klasser er den rigtige. Og hvordan samarbejdet med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedet kan styrkes.

»Vi hilser det velkommen, at man tager hul på den udfordring, som det er, at skabe mere praksis faglighed i skolen. Men der er mange elementer, der stadig er præget af en mere akademisk tænkning, der fører i retning af de gymnasiale uddannelser - f.eks. hele tilrettelæggelsen af eksamensforløbet,« siger Claus Hjortdal.

Senere efter sommerferien vil regeringen komme med en handlingsplan for, hvordan erhvervsuddannelserne skal styrkes.