Politikere vil have sagen om forsvundne politimails undersøgt

Det bør undersøges, om Rigspolitiet med forsæt forsøgte at skjule oplysninger fra Tibetkommissionen i sagen om mailarkiver, der pludselig dukkede op ved en rutinekontrol i Rigspolitiet. Derfor bør en undersøgelse af politiet blive en del af opgavebeskrivelsen i det nye Tibetkommissorium, mener flere politikere fra både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Enhedslisten i Folketingets Retsudvalg.

Udmeldingen kommer oven på torsdagens udvikling i Tibetsagen, hvor det kom frem, at rigspolitiets it-teknikere er faldet over forsvundne mailarkiver, der fylder intet mindre end 678 gigabyte og potentielt rummer tusindvis af mails, der kunne have været relevante for Tibetkommissionen.

Hvem stod bag?

Kommissionen, der i oktober 2015 blev nedsat af en daværende justitsminister, Søren Pind (V), havde til formål at kulegrave politiets håndtering af demonstrationer i forbindelse med et kinesisk statsbesøg i 2012. Her blev demonstranter og aktivister i strid med grundloven nægtet af politiet at udtrykke deres sympati over for Tibet.

Kommissionens arbejde handlede især om at undersøge, hvem der stod bag politiets ulovlige instruks. Ansvaret faldt på to lavere rangerende politiledere i København. Men kommissionen, der i december 2017 var færdig med sit arbejde, har efter alt at dømme ikke haft adgang til alt relevant materiale fra politi og ministerier.

Rigspolitichefen, Jens Henrik Højbjerg, måtte torsdag både erkende og beklage dybt, at Tibetkommissionen i første omgang ikke har fået alle oplysninger fra Rigspolitiet. Samtidig gjorde justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), det klart, at han ikke ser andre udveje end at nedsætte en ny kommission.

Det nye spørgsmål

Spørgsmålet er, om der skal ske ændringer i kommissoriet, som fastsættes af Justitsministeriet, så det også undersøges, om der er tilbageholdt oplysninger med forsæt. Socialdemokratiets medlem af Retsudvalget, Mette Reissmann, mener, at en undersøgelse af politiet er uungåelig for en ny kommission.

»Er der tvivl om det, må den tvivl elimineres. Vi kan ikke åbne en kommission igen, hvor der stadig er tvivl om, hvorvidt der er nogen, som med forsæt har forsøgt at gemme mails af vejen. Det er muligt, der ikke er noget i det, men det modsatte kan også være tilfældet,« siger hun.

Hun mener også, at en ny kommission bør se på den fremtidige procedure for datahåndtering.

»Der bør sikres, at det her ikke sker igen. Kræver det en linje i det nye kommissorium, skal der være plads til det,« siger Mette Reissmann.

Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører Peter Kofod Poulsen også, at en ny kommission bør efterforske, hvorfor de forsvundne mails først netop er dukket op nu.

»Det er noget af det, som man sagtens kan bore mere i, og det synes jeg bestemt også, at man skal. Helt afgjort. Jeg har en forventning om, at udkastet til kommissoriet vil blive sendt til Udvalget for Forretningsorden og Retsudvalget, så vi kan læse det igennem. Og så vil vi selvfølgelig se på, om noget evt. kan tilføjes.«

Konsekvenser for politiet?

Som den eneste af retsordførerne, Jyllands-Posten har talt med, siger Rosa Lund fra Enhedslisten, at sagen om de forsvundne mails allerede nu bør have konsekvenser for politiet.

»Det er pudseløjerligt og mærkeligt, at så mange gigabyte materiale kan dukke op ved et rutinetjek, men ikke når en kommission spørger. Det kan da ikke komme bag på politiet, at vi stiller spørgsmål, når dets bedste forklaring er, at det er en beklagelig fejl. Det må lige komme op med noget bedre her,« siger hun.

Preben Bang Henriksen (V) ønsker ligeledes sagen undersøgt til bunds, men ønsker endnu ikke at pege fingre.

»Det må være op til justitsministeren at vurdere de interne forhold i politiet, herunder omfanget og karakteren af den skete fejl i for bindelse med de nyopdagede mails.«

Tibetkommissionen: Fra skandale til skandale

Et sommerbesøg fra den kinesiske præsident i København i 2012, der skulle resultere i nye kontrakter til dansk erhvervsliv, kaster her seks år efter stadig problematiske sager af sig. Jyllands-Posten giver her et overblik over fem centrale nedslag i den seks år gamle sag om Tibetkommissionen, der for længst er udråbt som en skandale.

1. Sammenstødet med grundloven

Den 14. juni 2012 landede den daværende kinesiske præsident, Hu Jintaos, i København. Det blev første af i alt tre kinesiske statsbesøg i perioden fra 2012-2014. Dengang var det kontrakter for milliarder, der var i fokus. I dag står politiets ageren over for pro-tibetanske ytringer klarest i erindringen. Politiet fjernede bl.a. tibetanske flag og forhindrede dermed demonstranters grundlovssikrede ret til at ytre sig.

2. Københavns Politis forkerte forklaring

Støtteforeningen TibetKomiteen havde hurtigt en mistanke om, at politiet havde fået ordre på at rydde tibetanske flag og andet, der kunne fornærme den kinesiske præsident, af vejen. Det blev dog afvist af politiet. Bl.a. sagde den daværende socialdemokratiske justitsminister, Morten Bødskov, i august 2012 i et svar til Folke<DB>tinget, at Københavns Politi havde informeret ham om, at det ikke havde modtaget instrukser. Det har dog vist sig ikke at være rigtigt. I 2015 står flere politifolk frem i fagbladet Dansk Politi og fortæller, at der blev givet instrukser. I forbindelse med en erstatningssag i Østre Landsret kom også en lydfil fra politiets juridiske afdeling frem, hvor ordren lød: »Tag flaget fra dem.«

3. Skandalen ser ud til at brede sig

Spørgsmålet var nu ikke, om der var givet ordre, men i stedet, hvem der stod bag de ulovlige ordrer. I oktober 2015 nedsatte den daværende justitsminister, Søren Pind (V), en undersøgelseskommission, der fik til opgave at afdække det spørgsmål. Skandalen havde også fået en ny flanke. Justitsministeriet havde nemlig viderebragt oplysninger fra Københavns Politi, som det nu stod klart var forkerte. <citattegn_start>Folketinget er gennem længere tid blevet bibragt oplysninger, som nu ser ud til at være urigtige,<citattegn_slut> sagde Søren Pind, som også ville undersøge, om andre myndigheder kunne være indblandet i de ulovlige instrukser.

4. Dokumenter der blev væk

I december 2017 blev ansvaret for den ulovlige ordre og demonstranternes krænkede ytringsfrihed placeret hos to lavere rangerende politiledere i København. En problematisk sag havde nået sin afslutning. Troede man. I løbet foråret 2018 blev det afsløret af P1 Orientering, at politiets øverste chefer fik slettet deres mailkonti, før Tibetkommissionen kom i gang med at undersøge, hvor ordren kom fra. Kommissionen fik desuden aldrig adgang til flere ministre og embedsmænds mailkonti. Tibetkommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger, erkender, at man ikke har kunnet komme til bunds i sagen. Spørgsmålet er nu ikke bare, hvem der gav den ulovlige instruks, men også om der bevidst blev tilbageholdt oplysninger.

5. Kommissionen genåbnet

Torsdag kom det frem, at der ved en »rutinemæssig kontrol« i Rigspolitiet pludselig er dukket mailarkiver frem, der omfatter 678 gigabyte. Med andre ord er tusindvis af mails fra den relevante periode ikke blevet udleveret til undersøgelseskommissionen, som bliver beklaget »dybt« af rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg. Samtidig meddeler justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han vil genåbne Tibetkommissionen for at få afklaret tvivl. Radio24syv afdækker desuden, at relevant materiale fra Statsministeriet muligvis heller ikke er kommet i kommissionens hænder. Således undlod Statsministeriet at bruge, hvad der ligner helt centrale søgeord, som “flag” og “Kina” i ministeriets arkivgennemgang, der skulle kaste lys over sagen.