Annonce
Indland

Minister vil lade patienter se, hvem der læser deres journal

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) er klar med et nyt udspil om sundhedsdata.

Borgere, som er indlagt på sygehuse i Danmark, skal kunne følge med i, hvem der læser deres sygdomshistorik og personlige oplysninger i systemerne.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) vil med et nyt udspil sikre, at patienter i det danske sundhedsvæsen kan få et overblik over, hvem der har læst deres journal.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

- For at styrke tilliden og åbenheden vil vi med udspillet sikre, at alle regioner indfører logning i sygehusjournaler, så patienter kan se, hvilket sundhedspersonale der har været inde i journalen, siger Ellen Trane Nørby i meddelelsen.

Logning af journaler er et af flere elementer i et samlet udspil om sundhedsdata.

Det rummer samtidig tiltag, der skal højne datasikkerheden og løfte forskning i sundhedsdata.

Regeringen vil forhandle med Folketingets partier om udspillet. Til efteråret fremsættes en række lovforslag. Udspillet følger aftalen om de syv principper for sundhedsdata, som regeringen i februar 2017 lavede med partierne.

Det hænger også sammen med regeringens strategi for digitalisering fra januar i år. Og til efteråret fremlægger regeringen en sundhedsreform, siger Ellen Trane Nørby.

- Mere tryghed, nærhed og sikkerhed i patientbehandlingen forudsætter, at vi deler data på en bedre, mere sikker og mere moderne måde. Og at vi også deler det på tværs af sektorer, mener sundhedsministeren.

Derfor vil regeringen skabe et fortroligt rum, som ikke må deles med andre end læge og patient samt strukturerede data, der kan bruges og deles i behandlingen, forklarer Ellen Trane Nørby.

- Vi har eksempler på borgere, der er spurgt om det samme 10, 20, 30 og 40 gange i løbet af et kræftforløb i vores sundhedsvæsen, siger sundhedsministeren.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Bold Fairytale, Raw Refined og Balancing Act: Design-guruens tre begreber, som kommer til at tegne fremtiden
Tre store trends sætter dagsordenen de kommende år: Masser af farver, eventyr, kontraster af rå og forfinede materialer, opulent stil, runde former, balanceakt, overdådig luksus og masser af bæredygtighed samt ny teknologi. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her