Fortsæt til indhold
Indland

Sådan påvirker Royal Run trafikken i de største byer

Kronprinsens 50 års fødselsdagsløb betyder afspærringer flere steder i landets fem største byer. Tjek ruterne her, inden du skal ud at køre.

Over 70.000 danskere trækker i dag i løbeskoene sammen med kronprins Frederik og kronprinsessse Mary til begivenheden Royal Run.

Vejdirektoratet forudser, at løbene - som afholdes samtidig i de fem største byer, København, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg - kan påvirke trafikken; ikke mindst fordi ruterne er spærret af.

»Det kan betyde tæt trafik og forlænget rejsetid i byerne. Skal man alligevel ud og køre, kan man med fordel tjekke sin rute først,« lyder opfordringen til bilister.

I København er store dele af Indre By og Frederiksberg lukket land for biler, og i Aalborg er det eksempelvis havneområdet, som er taget i brug. Samtidig forventes der mange tilskuere langs ruterne.

Løbet varer hele dagen; Kronprinsen begynder i Aalborg kl. 9.00, og slutter først efter kl. 19, hvor han skal løbe 10 km. i København.

Se løberuterne for hver by her:

Der er flere detaljer om ruter og målområder på Royal Runs hjemmeside.