Annonce
Indland

Må man råbe »fuck Trump« under en demonstration? Det skal justitsministeren nu forholde sig til

I december blev 16-årige Tarek Adlouni anholdt ved en angiveligt fredelig demonstration for at råbe »fuck dig Donald Trump«.

Under en fredelig demonstration i december foran den amerikanske ambassade i København, blev den 16-årige Tarek Adlouni anholdt.

Flere meddemonstranter har over for P1-dokumentar forklaret, at de blev stormet af 7-10 betjente, hvorefter den anholdte Adlouni råbte »fuck dig Donald Trump«.

Han »har udvist støjende og fornærmende adfærd, hvilket var egnet til forstyrrelse af den offentlige orden,« står der nu i anklageskriftet imod ham.

Efter anholdelsen har Adlounis familie klaget over episoden til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der stadig efterforsker sagen her fem måneder efter demonstrationen.

Derfor vil politiet heller ikke udtale sig om anholdelsen, da der er tale om en igangværende sag.

Men nu skal landets justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), svare på spørgsmål i sagen. Det sker efter, at Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, nu er gået ind i sagen.

»Jeg er meget rystet over, at det kan se. Jeg forstår slet ikke, at man kan blive anholdt for at komme med en ytring – især når det er til en demonstration,« siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund til DR.

Hun mener, at hændelser som disse er ødelæggende for borgernes syn på ordensmagten, og nu ønsker hun svar fra den ansvarlige ministers på, hvor lang tid der skal gå, før borgere kan få en afgørelse i sager som denne.

DR har talt med lektor i strafferet på Aarhus Universitet, Nicolaj Sivan Holst, og Asser Gregersen, som er advokat og underviser i strafferet på Københavns Universitet.

Begge er enige om, at man ikke kan dømmes for at have råbt "fuck dig" til en demonstration.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her