Fortsæt til indhold
Indland

Fakta: Kronprinsen løber fødselsdagsløb med danskerne

63.589 personer har tilmeldt sig fødselsdagsløb med kronprins Frederik i landets fem største byer.

/ritzau/

Mandag 21. maj - 2. pinsedag - bliver en travl løbedag for kronprins Frederik.

Han ifører sig løbesko og deltager i løbet Royal Run i landets fem største byer.

Arrangementet er ment som en folkelig fejring af kronprinsens 50-års fødselsdag 26. maj.

Per 12. maj 2018 har 63.589 tilmeldt sig løbene. De fordeler sig således:

  • Aalborg: 8.456.
  • Aarhus: 11.644.
  • Esbjerg: 5.746.
  • Odense: 6.379.
  • København/Frederiksberg: 31.364.

Der er to distancer ved løbene: "one mile" - en mil, hvilket svarer til 1,609 kilometer, samt 10 kilometer.

  • Kronprinsen løber mildistancen i fire byer og slutter af med den lange distance sidst på dagen i hovedstaden.
  • I Odense vil kronprinsesse Mary gøre kronprinsen selskab. Hun løber her 10-kilometer-distancen.
  • Kronprinsen begynder dagen i Aalborg, hvor han skal løbe sit første løb klokken 9.
  • Dernæst går det slag i slag videre til Aarhus, Esbjerg og Odense. Sidst på dagen - ved 18.00-18.30-tiden - ankommer han til startområdet på Frederiksberg, hvor dagens sidste etape tilbagelægges.
  • Enkelte løb er på nuværende tidspunkt lukket for tilmelding, blandt andet one mile-løbet i Aarhus.
  • Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik Forbund.

Kilde: Royalrun.dk.