Strittende, symbolsk og stiv pegefinger

Lige mod himlen og op mod vinduerne i Forligsinstitutionen.

Det er retningen for den skov af strittende pegefingre, som i løbet af overenskomstforhandlingernes mange dage er blevet tættere og tættere.

Pegefingrene sidder på de mange tillidsrepræsentanter og menige medlemmer, som har samlet sig for at hylde og heppe på fagforbundenes forhandlere, og det symbolske håndtegn er opstået spontant, fortæller opfinderen Nina Palesa Bonde, formand for Dommerfuldmægtigforeningen.

»Fingeren kom i brug, fordi vi blev flere og flere hernede, og det indimellem er nødvendigt at samle opmærksomheden og skabe fokus. Ved at hæve fingeren lader folk mobilen blive i lommen og stopper med at småsludre med sidemanden, og med fingeren understreger vi meget tydeligt kravet om en fælles løsning for alle,« siger hun, der næsten ikke har stemme tilbage.

Det var nemlig også hende, der tidligere i forløbet opfandt det fælles kampråb »Nok er nok«, som med jævne mellemrum har lydt foran Forligsinstitutionen.

Fingrenes meget sigende tale har fortrinsvis været rettet mod arbejdsgiverne, men det tavse fingersprog fik også tidligere forbundsformand Dennis Kristensen, Foa, at mærke, da han brød dødvandet og indgik en mindre delaftale med regionerne på vegne af LO-forbundene.

Det var ikke populært hos bl.a. Dansk Sygeplejeråd, som ikke var en del det første forlig, og det signalerede sygeplejerskerne ved at vende Dennis Kristensen ryggen. Med strittende pegefingre.

Om pegefingeren overlever OK18 og bliver et mere varigt symbol på enhed og fælles fodslag, har Nina Palesa Bonde ikke spekuleret over.

»Jeg har kun tænkt på den aktuelle overenskomstsituation, og har symbolet været hjælpsom undervejs, er det bare fantastisk. Derefter kan det for min skyld godt blive lagt i skuffen, men hvis det kan klare sig forbi OK18, er det også fint,« siger hun.

Pegefingrene blev brugt flittigt lørdag som markering af, at parterne på det regionale område var blevet enige og indgik forlig.