I USA kalder man Alaska for den sidste grænse - når det handler om Danmark, er Grønland kongerigets yderste hjørne. Jyllands-Posten har besøgt en lille bid af det enorme land.
Det er ikke fisk, der mangler, når Ono Heilmann og hans to brødre er ude at fiske i fjordene ved byen Maniitsoq et par hundrede km fra Nuuk. Foto: Casper Dalhoff
På en tur rundt i et lille hjørne af Grønland har Jyllands-Posten mødt bidder af et eventyr, der ikke er ret mange forundt.
Hvor mange har været på fisketur med så mange store torsk, at man nærmest skovler dem ind i båden i mængder, så båden er tæt på at kæntre, da nogle af fiskekasserne forskubber sig?
Eller været på sejltur mellem kilometerhøje fjelde, hvor hvaler leger ved siden af båden, og hvor gletsjere med flere hundrede tusinde år gammel is er i gang med at sende deres dybblå is ned i havet?
Grønland har i dag masser af problemer på grund af en problematisk fortid, hvor kolonimagten Danmark bestemte alt – men man nu er på vej mod at få ryddet op i den problematiske fortid med misbrug, alt for meget alkohol og et uddannelsessystem, der ikke fungerer. Grønlænderne kæmper for at få økonomien til at hænge sammen, så man kan undvære det årlige bloktilskud fra Danmark på knap fire mia. kr.
Den spirende nation har fået sit eget flag – og har sit eget sprog. Men den grønlandske kultur har længe været underdrejet og skal nu op i gear. Eksperter som lektor Ulrik Pram Gad fra Aalborg Universitet sammenligner Grønlands situation med den situation, som Danmark stod i efter nederlaget i 1864. Alt skal bygges op for bunden. Hele nationens selvforståelse skal ændres, så man en dag kan fremstå som en ny selvstændig nation. Måske verdens næste selvstændige nation – nummer 194 af slagsen?
Jyllands-Posten byder på en billedmæssig rejse til et af de sidste eventyr i den yderste udkant af Danmark.
Fiskeriet i de grønlandske fjorde foregår fra små joller og med håndkraft, når nettene proppet med fisk trækkes op.Man skal tilbage i historiebøgerne for at finde mængder af fisk, som dem brødrene Ono, Bruon og Mika Heilmann her hiver op i den lille jolle.Hvis man renser torskene stiger prisen fra 4 kr. pr. kilo til 6,20 kr. Så Ono Heilmann renser de fisk, der kan være i den lille jolle, inden turen går retur til Maniitsoq.Efter flere timers hårdt arbejde med at hive fisk om bord i jollen, har Bruno Heilmann brug for en cigaret til at styrke sig på.Stefine Nielsen har haft et liv med alt for meget alkohol og har mistet både en bror og en søn, der begge har begået selvmord. Nu bor hun i blok 31 i Nuuk.Pele Nielsen og hans to sønner, Christian og Frederik, har ikke noget hjem, så de har fået lov at slå sig ned hjemme hos hans mor, Stefine Nielsen. Drengene deler sengen, Pele Nielsen sover på sofaen.Midt i Nuuk ligger byens bibliotek, hvor man kan komme gratis på nettet på en søndag eftermiddag, hvis man ellers kan holde vinterkulden ude.I Maniitsoq et par hundrede km fra Nuuk er der kommet nyt liv, efter at byens fiskefabrik er blevet åbnet igen.Efter mange år med problemer og misbrug af børn, er man i Grønland nu ved at rydde op i fortiden, så man kan få opbygget en ny, selvstændig nation.Samuel Mikkelsens nationaldragt er kommet frem på den store dag, hvor han er blevet konfirmeret.Mange af de unge i Nuuk er for alvor begyndt at tro på fremtiden. Selv om boligblokkene har set bedre dage.De grønlandske skoler er den helt store udfordring i Grønland. Her kæmper Kalunnguaq Filemonsen og Ane Sofie Nikolajsen, begge 11 år gamle, med at lære det danske sprog, der er helt afgørende, hvis de skal få sig en uddannelse.Konfirmanden Samuel Mikkelsen havde samlet hele sin familie, da der blev holdt konfirmation i Nuuk.Skolegården på skolen Ukaliusaq midt i Nuuk ligner ikke ligefrem en dansk skolegård.17-årige Annica Jensen og hendes gode ven, Ingo Petersen på 22 år, drømmer om en fremtid. Hun vil gerne være politibetjent, han vil gerne være tømrer. De ved begge, at hvis de ikke lærer at tale ordentlig dansk, så får de næppe nogen uddanelse.73-årige Magdalene Pedersen, der bl.a. har arbejdet for det grønlandske selvstyre, bruger en stor del af sin pensionisttid på at sy nationaldragter. En komplet dragt koster op mod 30.000 kr.