- For abonnenter
Øjenkontakt med Danmarks øgler
Den danske øgle – markfirbenet – er en komodovaran i det små med krokodillemanerer, for den lægger æg og lader solen klare udrugningen. Og så kan den bide, hvis man ikke passer på.
I min drengetid var den første rigtigt varme periode i april et signal til øgledage. Så skulle vi ud og finde markfirben, der var flotte som varaner fra de varme lande.
De grønne hanner var i høj kurs. De var ikke til at holde nallerne fra. Vi fangede dem og nærstuderede dem. Kiggede dem dybt i øjnene og holdt dem op i lyset.