Annonce
Indland

Dronningen klar til endnu et sommertogt med kongeskibet

Silkeborg og Svendborg får kongeligt besøg, når dronning Margrethe traditionen tro stævner ud med Dannebrog.

Sidste års sommertogt bragte blandt andet Kongeskibet Dannebrog til Mariagerfjord, som dronningen besøgt i juni. Arkivfoto: Gregers Tycho

Forhåbentlig vil solen skinne fra en skyfri himmel, når Kongeskibet Dannebrog og dronning Margrethe drager ud på årets sommertogt i danske farvande.

I år besøger dronningen henholdsvis Silkeborg og Svendborg i begyndelsen af september, oplyser hoffet.

Årets togt bliver det første, efter prins Henriks død i februar, men dronningen har altså ikke i sinde at lave om på den gamle tradition.

Kronprins Frederik har besøgt verdens største flygtningelejr

Kong Christian den 10. var den første konge gjorde årlige sommertogter i danske farvande til en fast del af sit program. Traditionen blev videreført af Frederik den 9. og siden dronningen, som begge har lagt vægt på at bruge Dannebrog til at skabe kontakt med alle dele af riget.

»Gennem tiden har Dannebrog spillet en vigtig rolle i synliggørelsen af monarkiet i hele landet ved at gøre det muligt for monarken og den kongelige familie at ankomme til talrige danske havnebyer. Sejladser med det nuværende Kongeskib er en fast del af den kongelige families aktiviteter i sommerhalvåret. Den eneste afbrydelse var under den tyske besættelse 1940-45, hvor skibet var lagt op i Københavns Havn,« skriver Kongehuset i en pressemeddelelse.

Spændte børn venter på dronningen under hendes besøg i Favrskov i sommeren 2016. Foto: Tobias Nicolai

Dronningen besøger Silkeborg Kommune den 3. og 4. september, og Svendborg Kommune 6. og 7. september.

Kongeskibet skal også en tur til Færøerne til sommer. Det sker når kronprinsfamiliens besøger den del af Rigsfællesskabet fra 23. til 26. august.

Dronningen skød kongeskibets sejlsæson i gang i røg og damp

Kongeskibet Dannebrog blev søsat i 1932 og tjener som officiel og privat residens for den kongelige familie på sommertogtet og på visse officielle besøg i udlandet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her