»Det er ikke bander i den forstand, men lokale folk, der er kendt af politiet«
Efterforskningen »kværner« derudad hos Københavns Vestegns Politi, som kalder den seneste uges skyderier i Albertslund for usædvanlig.
Det begyndte mandag, da borgerne i Albertslund vågnede op til nyheden om en skudepisode.
Siden er visitationszone, en mobil politistation og politifolk, der deler foldere ud, hvor borgere opfordres til at dele ud af deres viden, blevet en del af en næsten uvirkelig uge i den københavnske forstadskommune, hvor kriminaliteten ellers har været nedadgående.