Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Indland

Pape: PET skal forklare Folketinget om slettede data i ukendt lager

PET har overført en ukendt mængde følsomme data, som skulle slettes, til et ukendt arkiv. Justitsministeren lover nu kritiske folketingsmedlemmer en orientering.

PET-chef Finn Borch Andersen sidder med nøglen til et hidtil ukendt arkiv med oplysninger, der ellers skulle være slettet efter 15 år. Han kan i visse tilfælde give PET-folk lov til at tilgå materialet. Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Efter afsløringen af en hidtil ukendt PET-database fyldt med følsomme personoplysninger, som skulle være slettet efter 15 år, skal Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu give Folketinget en forklaring på, hvad der foregår med de hemmelige dokumenter om overvågede danskere.

Det oplyser justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i en mail til Jyllands-Posten, efter at dagbladet Politiken mandag afdækkede, hvordan oplysningerne, som ifølge loven skulle være slettet, i stedet er blevet overført til et arkiv. Her kan PET-agenter få adgang til oplysningerne, hvis de får en tilladelse af PET’s chef, Finn Borch Andersen.

Flere partier, heriblandt Venstre, har aldrig hørt om det ukendte arkiv og har derfor krævet en redegørelse om sagen fra justitsministeren.

Det er et krav i Rigsarkivloven om at bevare dokumenter for eftertiden, der har givet PET en mulighed for at gemme oplysningerne, selv om det er i strid med PET-lovens krav om, at de skal slettes senest 15 år efter, at de er indsamlet. Ifølge arkivloven skal en stor del af PETs materiale nemlig overdrages til Statens Arkiver, som kan gøre det tilgængeligt for forskere og historikere efter 80 år.

PET: »Logisk sletning«

PET oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at man allerede har overdraget »en stor del af det bevaringsværdige materiale til Statens Arkiver,« men en ukendt del af oplysningerne opbevares af »sikkerhedsmæssige årsager midlertidigt i PET«. Med dette smuthul i arkivloven har PET reelt fået sat lovens slettekrav ud af kraft, og det er en trussel mod danskernes retssikkerhed, mener både kritikere og flere politikere.

PET-loven

Slet eller gem data?

Ifølge lov om Politiets Efterretningstjeneste skal PET slette oplysninger om personer efter senest 15 år.

Men samtidig siger lovens paragraf 18, at oplysninger, som skal bevares for eftertiden, ikke må destrueres eller slettes. Oplysningerne skal overføres til Statens Arkiver.

Hvis oplysningerne ikke kan overføres af praktiske eller sikkerhedsmæssige grunde, skal de behandles adskilt fra PET’s øvrige oplysninger.

Kun medarbejdere, der får en særlig tilladelse af PET-chefen, må få adgang til oplysningerne.

Overførslen til den hidtil ukendte database kalder PET selv for »logisk sletning« i en aktindsigt som Politiken har fået. Det betyder, at dokumenterne ikke slettes, men materialet holdes »adskilt fra PET’s øvrige dokumenter, og kun meget få og særligt bemyndigede personer i PET kan tilgå det bevaringsværdige materiale, som opbevares i PET,« skriver Politiets Efterretningstjeneste i mailen til Jyllands-Posten.

»Jeg har bedt PET om en orientering til Retsudvalget om, hvordan man hos PET håndterer de dokumenter, som Rigsarkivet har besluttet at bevare for eftertiden,« siger Søren Pape, der samtidig lover at tage emnet op i en evaluering af PET-loven.

Professor: PET-overvågning er rystende

Chefjurist i Amnesty International Claus Juul mener, at justitsministeren med et vagt svar »nu sparker sagen til hjørne« uden løfter om at lukke det hul i lovgivningen, som er blevet afdækket. Han kalder det en absurd juridisk konstruktion og »ren George Orwell«, når PET kalder flytning af data for en »logisk sletning.«

»Det er jo hverken en sletning eller logisk. De følsomme data bliver bare flyttet fra ét arkiv og hen i et andet arkiv, hvor PET-chefen så uden nogen former for uafhængig kontrol kan give medarbejdere adgang til at tilgå de følsomme oplysninger, som alle vi andre troede skulle slettes efter 15 år,« siger Claus Juul.

Han peger også på, at PET ikke er forpligtiget til at spørge om lov, når man tilgår materialet. Der eksisterer kun en frivillig aftale, som PET har indgået i 2015 med Tilsynet med Efterretningstjenesterne, om, at PET orienterer tilsynet, hvis man bruger dokumenter fra arkivet.

Ingen effektiv kontrol

»Sagen viser, at der ikke er en uafhængig og effektiv kontrol, der juridisk har de nødvendige beføjelser til at holde øje med PET i dette og beskytte danskernes retssikkerhed. De tekniske muligheder for overvågning af borgernes privatliv er nærmest ubegrænsede, og derfor er det ikke nok, at vi har tillid til myndighederne. Lovgivningen må sikre en reel kontrol,« siger Claus Juul.

Lovkravet om at slette oplysninger skal sammen med et løbende tilsyn sikre, at danskere ikke står fejlagtigt eller unødigt registreret hos PET, som tidligere er blevet kritiseret for ikke at slette oplysninger. De Radikale mener, at PET misbruger arkivlovens bestemmelser, mens Enhedslisten kræver loven ændret. Og Alternativet skriver på Twitter, at det er »absurd at oplysninger som skal slettes, ikke bliver slettet, men blot gemmes et andet sted.«

Tilsyn: PET gemmer for længe på oplysninger

Chefjuristen i Amnesty mener også, at Søren Pape bør forklare, hvorfor han under et samråd i Retsudvalget før påske sagde, »at der jo er slettefrister for alle oplysninger uanset hvad«.

Sagen viser, at der ikke er en uafhængig og effektiv kontrol, der juridisk har de nødvendige beføjelser til at holde øje med PET
Claus Juul, chefjurist i Amnesty International

»Når det nu viser sig, at de slettefrister for personfølsomme oplysninger ikke fungerer i praksis, er ministerens svar før påske enten sjusk eller decideret vildledende,« siger Claus Juul.

PET oplyser, at der arbejdes på at forbedre sikkerheden hos Statens Arkiver, så resten af materialet kan overdrages hurtigst muligt. Samtidig understreger PET, at materialet i det adskilte arkiv kun kan tilgås, hvis oplysningerne vurderes at have væsentlig betydning for, at PET kan løse sin opgave med at forebygge og efterforske alvorlige forbrydelser som f.eks. terror, landsforræderi og trusler mod Danmarks selvstændighed. Ifølge PET har man på den baggrund kun tilgået materialet »i ganske få tilfælde«. Herudover har PET brugt oplysningerne i forbindelse med, at udenforstående, f.eks. borgere, har søgt om adgang til materialet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her