Annonce
Indland

Sundhedsminister: Medarbejdere skal ikke ende som syndebuk for dårlige arbejdsforhold og dårlig ledelse

Ellen Trane Nørby håber, at Højesterets frifindelse nu vil skabe ro blandt sundhedspersonalet.

Læger og sygeplejersker skal som enkeltpersoner ikke ende som syndebukke for dårlige arbejdsforhold.

Sådan lyder det fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i kølvandet på Højesterets frifindelse af lægen fra Svendborg, der stod tiltalt for grov forsømmelse, da en diabetespatient i 2013 døde under tragiske forhold.

Ministeren glæder sig over, at den ulykkelige og principielle sag, som har skabt utryghed blandt mange sundhedspersoner, nu er endeligt afgjort.

Overblik: Det går lægesagen fra Svendborg ud på

»Afgørelsen giver lægen ro til sit fremtidige virke og understreger, at en enkelt medarbejder ikke skal ende som syndebuk for dårlige arbejdsforhold og dårlig ledelse. Dommen i dag ændrer ikke ved, at en patient har mistet livet og de pårørende ikke længere har deres kære,« siger ministeren.

Hun håber, at afgørelsen kan være med til at skabe ro blandt det sundhedspersonale, der har følt, at sagen skabte tvivl om deres arbejdsvilkår.

»Det arbejde, jeg allerede har igangsat under sagen, og som bla. skal styrke sundhedspersoners retssikkerhed, formindske bureaukratiet og genskabe tilliden til Styrelsen for Patientsikkerhed, fortsætter. Jeg ser frem til, at alle parter bidrager til gavn for såvel patientsikkerheden som arbejdsforholdene i vores stærke danske sundhedsvæsen,« siger Ellen Trane Nørby.

Lægeforeningen: Frifindelse af ung læge er en sejr for fornuften

Hos foreningen Yngre Læger, som repræsenterer den nu frikendte læge, er lettelsen over frifindelsen stor:

»Læger har i dag fået rettens ord for, at der ikke skal sættes lighedstegn mellem utilsigtede hændelser og grov skødesløshed, endsige kriminel adfærd,« lyder det fra Yngre Lægers formand, Camilla Rathcke.

»Fejl skal man ikke straffes for, dem skal man lære af. Sidestiller man fejl med lovbrud, ender vi nemt dér, hvor læger enten ikke tør (be)handle eller ikke tør erkende fejl – og det skaber en grundlæggende utryghed i sundhedsvæsenet.«

I sidste ende er det patienterne, det går ud over, hvis lægerne ikke kan føle sig trygge, når de går på arbejde, understreger Camilla Rathcke, som dog ikke mener at man er i mål endnu.

»Vi har stadig ikke fuldt indblik i den tilsynspraksis, som Styrelsen for Patientsikkerhed har, ligesom vi ikke har nogen sikkerhed for, at praksis herefter ændrer sig, så der ikke opstår sager som Svendborgsagen igen,« pointerer Camilla Rathcke.

I følge Lægeforeningen bør Styrelsen for Patientsikkerhed fremover koncentrere sig om at forebygge fejl og sikre læring af dem, der alligevel opstår, fremfor at gribe til retssager mod enkeltpersoner.

»Frifindelsen af den yngre læge i den såkaldte Svendborgsag er en sejr for fornuften og det eneste rigtige udfald af denne sag, som er dybt ulykkelig. Først og fremmest for patienten og de pårørende, naturligvis, men den er også af principiel betydning for lægestanden,« siger formand Andreas Rudkjøbing.

Højesteret har frifundet læge i Svendborgsagen

»Jeg er glad og lettet på den pågældende læges vegne, men også tilfreds med, at retstilstanden er, som jeg håbede og troede, at den var. Hvis lægen var kendt skyldig, ville en stor del af arbejdet, som foregår i sundhedsvæsenet, være i uoverensstemmelse med lovgivningen, og det ville være en meget vanskelig og næste uoverskuelig situation at være i, fordi den handler om vores mundtlige samarbejde mellem kolleger, og hvor meget der skal dokumenteres. Jeg er glad for at man som læge ikke har handlet groft uagtsomt, når man handler, som hun har handlet,« siger Andreas Rudkøbing.

Men der er et stort arbejde at gøre for at genoprette tilliden mellem lægerne og Styrelsen for Patientsikkerhed, mener lægeformanden.

»Det er vigtigt at gennemføre de tiltag, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby har sat i gang med tillidspakken, særligt det arbejdet, der har med instrukser og journalføring at gøre. Der er blevet skabt en stor usikkerhed om, hvad der skal dokumenteres i journalerne, og det er tydelig i den pågældende sag, at der har været usikre arbejdsgange og usikkerhed om ansvars- og opgavefordeling. Det er farligt for patienterne, når de ting ikke er på plads,« siger Andreas Rudkøbing.

Selv om Højesteretsdommen er positiv, er alt ikke bare godt, understreger han.

»Vi har stadig at gøre med en styrelse, som har faret frem med hårde sanktioner, og jeg forventer, at denne dom vil gøre, at styrelsen indser, at denne type sager ikke skal indbringes som strafferetslige sager. Jeg håber også, at Folketinget indser, at det lovgrundlag, som styrelsen arbejder efter, ikke er meningsfuldt. Det er i hvert fald ikke noget, som forbedrer patientsikkerheden at trække læger igennem den slags retsprocesser,« siger han.

Alle er enige om at diabetes-patienten, som på tragisk vis døde på Svendborg Sygehus, ikke har fået en god og optimal behandling. Der er sket flere fejl i forløbet. Kan du forstå, at det for familien kan virke uretfærdigt, at denne sag ender med ikke at få konsekvenser for nogen?

»Sagen er en meget ulykkelig og alvorlig sag. Der gik jo noget helt galt under indlæggelsen. Man burde på sygehuset straks have taget initiativ til at undersøge, hvad der gik galt og hvorfor, så man meget hurtigt kunne identificere usikre arbejdsgange. Det havde været respektfuld overfor patienten og de efterladte,« siger Andreas Rudkøbing.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke ønsket at udtale sig om dommen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her