Annonce
Indland

Nyt organ eller gammel vin på nye flasker? Forskningsstudie vækker stor debat

Flere forskere mener, at der overhovedet ikke er noget nyt i opdagelsen af det såkaldte interstitium.

Væskefyldte hulrum fungerer som en støddæmper for vores organer - men en ny opdagelse er det altså ikke, mener flere forskere. Foto: CNRI

Tirsdag bragte Jyllands-Posten en historie om, at forskere skulle have fundet et nyt organ kaldet interstitium, der beskrives som væskefyldte hulrum, der fungerer som en slags støddæmper for kroppens øvrige organer. 

Nyheden om det "nye" organ blev oprindeligt bragt i britiske Independent, ligesom flere andre udenlandske medier skrev om de resultater, forskerne havde fundet frem til i et studie, der var blevet offentligtgjort i tidsskriftet Scientific Reports.

En af forskerne bag opdagelsen skrev sågar begejstret om det på sin Twitter-profil.

»Vi har opdaget et nyt organ! [...] Og ingen har set det før,« lød det bl.a. fra Neil Theise.



Men efterfølgende har der særligt blandt fagfolk været sået tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om et nyt organ, eller om det snarere var gammel vin på nye flasker.

Videnskab.dk har bl.a. fået overlæge i patologi ved Aarhus Universitetshospital, Marie Louise Jespersen, til at læse studiet igennem og konkluderede på den baggrund, at forskere har ikke fundet et nyt organ.

»Jeg er en lille smule forundret over, hvad man egentlig har undersøgt, og hvad formålet med det er. Det er på sin vis meget fint arbejde, for det viser, hvad vi godt vidste i forvejen med lidt nye metoder, men som patolog er der ikke noget, der kommer bag på mig,« sagde Marie Louise Jespersen til Videnskab.dk.

Også Michael Nathanson, professor i medicin og cellebiologi ved Yale University School of Medicine, sætter spørgsmålstegn ved forskernes opdagelse af et såkaldt nyt organ, om end den har potentiale til at påvirke vores syn på menneskekroppen.

Professor: Det berømte nyopdagede organ er slet ikke et organ

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere
Dom: Derfor blev Svend Lings dømt skyldig i at medvirke til selvmord
Tag medicinen, put en plastikpose over hovedet og en elastik om halsen. E-mail-rådene fra den pensionerede læge til en ældre kvinde, som ønskede at begå selvmord, var så detaljerede, at han blev dømt for at medvirke til selvmord. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her