Historien om Krølle og det sociale frikort: En simpel idé blev bøvlet på Christiansborg
Der er langt fra livet på gaden til folketingssalen. Dette er historien om Michael ”Krølle” Hansen, der alligevel forbandt de to verdener.
Krølle drømte. Om et lille hus på landet med en masse blomster. Om en kummefryser, som han kunne fylde med godt kød. Om at kvitte stofferne. Kokainen var ikke problemet. Det gav bare tynd mave i otte dage at stoppe med det. Det værste var metadonen. Han prøvede engang at være clean i 16 dage. Det var ligesom at få trukket knogler ud gennem huden, fortalte…