Annonce
Indland

Først skulle hun forlade landet inden syv dage - nu har 14-årige Yiming fået opholdstilladelse

Udlændingestyrelsen mente ellers ikke at Yiming kunne integreres.

14-årige Yiming har fået opholdstilladelse. Privatfoto: Kjeld Gaard-Frederiksen

En familie fra Silkeborg fik i sidste uge medhold i sin klage til Udlændingenævnet, der betød, at familiens 14-årige datter, Yiming Liu, fik lov at blive i landet indtil, at Udlændingestyrelsen havde set på hendes sag igen.

Og det lader til, at nogen har været hurtige til at behandle Yimings sag. Udlændingestyrelsen har netop givet Yiming opholdstilladelse.

Første gang familien søgte familiesammenføring tog styrelsen syv måneder om at behandle sagen. 

Tirsdag aften modtog familien en mail fra Udlændingestyrelsen, hvor Yimings mor fik forlænget sin midlertidige opholdstilladelse, og samme aften fik Kjeld Gaard-Frederiksens advokat en mail, hvor der stod, at Yiming havde fået opholdstilladelse.

Det hele startede, da Kjeld Gaard-Frederiksen under en udstationering i golfstaten Bahrain for det danske forsvar fandt sit livs kærlighed fra Kina. I 2015 flyttede han sammen med sin nye kinesiske kone til Danmark. Året efter forsøgte de at blive familiesammenført med Kjeld Gaard-Frederiksen kinesiske kones datter, Yiming.

Far til udvisningstruet 14-årig datter: Vi kan ikke holde ud at vente mere, så vi forlader landet

Familiens ønske om familiesammenføring med Yiming blev imidlertid afvist i maj 2017 af Udlændingestyrelsen med begrundelsen, at hun ikke ville kunne integreres tilstrækkeligt i det danske samfund. Derfor skulle hun forlade landet inden syv dage, ellers ville hun blive anholdt.

Kjeld Gaard-Frederiksen valgte i stedet i samarbejde med sin advokat at klage over sagen. Torsdag, i sidste uge, næsten ét år efter at klagen blev indgivet til Udlændingenævnet, kom svaret:

»Udlændingenævnet finder således på baggrund af sagens samlede omstændigheder, at Yiming Liu har integrationspotentiale og dermed mulighed for en vellykket integration her i landet.«

Yimings stedfar er selvsagt glad for, at det er lykkedes familien at få medhold.

»Det er en kæmpe lettelse for os,« siger Kjeld Gaard-Frederiksen

Han er sikker på, at mediebevågenhed omkring sagen har betydet, at sagsbehandlingen er gået så stærkt.

Men selvom Kjeld Gaard-Frederiksen er glad for at Yiming har fået opholdstilladelse, så løser det ikke det store problem, mener han.

Skoleleder: Yiming bliver kun mere tilknyttet Danmark i ventetiden

»Det er både godt og skidt. For hvad nu hvis jeg ikke havde været i stand til at kæmpe kampen og få medierne i tale. Det er en sejr for mig, men det er jo ikke en sejr for en udlændingepolitik, der endnu ikke tilsikrer, at danske statsborgere naturligvis kan bo i Danmark med deres udenlandske familier,« forklarer han.

Han finder det endvidere problematisk, at den nuværende udlændingelov er for simpel og bokstænkende.

Kjeld Gaard-Frederiksen finder det absurd, at en hver anden EU-borger –ifølge EU’s opholdsdirektiv – kan flytte til Danmark og fra dag ét få alle rettigheder med deres udenlandske ægtefælle og stedbørn, som ikke er fra et EU-land.

Familien i Silkeborg vil bruge netop EU’s opholdsdirektiv, hvis ikke Udlændingestyrelsen giver Yiming lov til at blive i landet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Undgå de typiske hygiejnefejl i køkkenet
Glem ikke vandhanen og køleskabshåndtaget i dine rengøringsrutiner. Her kan der gemme sig masser af bakterier, som kan føres videre rundt i køkkenet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her