Annonce
Indland

Cepos: Hovedstadens Letbane er en underskudsforretning for samfundet

Den blå tænketank anbefaler i stedet, at man rette fokusset imod busser på ruten mellem Ishøj og Lyngby.

Ifølge beregninger fra Cepos er Hovedstadens Letbane en underskudforretning for samfundet. I stedet kan skal man lave flere busforbindelser. Foto: Hovedstadens Letbane.

Hovedstadens Letbane er et omfattende anlægsprojekt, der går igennem 11 kommuner. I januar stod det klart, at letbaneprojektet bliver 725 millioner kroner dyrere end budgetteret. Alligevel valgte bestyrelsen for letbaneselskabet, at man gå videre med projektet, og alt tyder på, at projektet snart kan begynde.

Letbane på vej i Region Hovedstaden efter besværlig aftale

I et nyt notat, fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos, anbefales det at lukke projektet, da det ifølge sine beregninger er en samfundsmæssig underskudsforretning. I stedet skal man satse på en højklasset busforbindelse, som er en form luksus-busforbindelse.

Bag notatet er specialkonsulent i Cepos, Jonas Herby. Han kalder de udmeldte beregninger fra politikerne, om de samfundsmæssige påvirkninger, for »vildt overdrevne.«

»Man har bare set på den økonomiske udvikling siden 2011 og sagt, at det kan tilskrives letbanen, og det er overhovedet ikke det, der står i den oprindelige rapport, som politikerne har henvist til.«

Formand for borgmesterforum, der repræsenterer de 11 letbanekommuner, næstformand for Hovedstadens Letbane og borgmester i Gladsaxe, Trine Græse (S), har tidligere fremsendt et brev til Folketingets Transportudvalg og Folketingets Finansudvalg, hvor der står, at »Letbanen forventes at tiltrække mindst 32 mia. kroner i private investeringer.«

Græse henviser til en rapport fra konsulenthuset Incentive, som har opgjort ejendomsinvesteringerne langs den kommende letbane.

Fakta: Hovedstadens Letbane forventes at stå klar i 2024

Men den kobling kan man ikke lave, påpeger Jonas Herby, og kalder koblingen for ”politisk spin” til fordel for letbanen.

Han anfægter ikke Incentives konklusioner, men henviser til, at rapporten skriver, at »ændrede præferencer, voksende befolkning og økonomisk vækst er tre grundlæggende drivere for øget efterspørgsel efter nybyggeri.«

De 32 milliarder kroner fra private investeringer kan dermed ikke tilskrives en ny letbane, mener Herby. Endvidere skriver Herby i et Cepos-notatet:

»Ved at sammenligne udgifter med investeringer, sammenligner man æbler og pærer, da investeringer ikke er et overskud, man kan bruge til at finansiere noget med. Investeringer er en omkostning, hvor afkastet af investeringerne bruges til at finansiere den initiale omkostning. Man kan altså ikke tale om, at investeringerne kan tjene letbanen ind.«

Derudover vil letbanebyggeriet betyde et fald i arbejdsudbuddet svarende til 139 fuldtidsbeskæftigede, viser notatet.

Hvordan kan forbedret infrastruktur forværre arbejdsudbuddet? Giver det ikke tværtimod flere mennesker mulighed for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet?

»Selvfølgelig forbedrer letbanen arbejdsudbuddet isoleret set, men det er vigtigt at se på de afledte effekter. Letbanen vil forværre transportmulighederne for bilisterne. Når man ligger de to ting sammen, er der godt nok en positiv effekt på arbejdsudbuddet fra infrastrukturen isoleret set. Men letbanen skal også finansieres, og det betyder, at der er et øget træk på de offentlige udgifter. De ekstra skatter fører til, at arbejdsudbuddet samlet set falder,« svarer Herby.

Staten går som ejer af letbane i København

Til Jyllands-Posten fortæller Trine Græse, at der ikke eksisterer nogen planer om at hæve skatten på grund af letbanebyggeriet, og Herby medgiver da også, at beregningerne beror på generelle antagelser ved offentlig investeringer.  

»Det er muligt, at der står (i Incentive-rapporten, red.), at det ikke alene kan tilskrives letbanen, men jeg er slet ikke i tvivl om, at letbanen har stor betydning for, at det er lige i det her område, at den udvikling sker, fordi ved vi, at private investorer gerne vi lægge deres penge stationsnært ved skinnebåren trafik. Buslinjer har ikke den samme effekt på investorernes lyst til at investere.«

»Flere rapporter samt Movia siger, den trafikmængde, som skal flyttes her i myldertiden, er så stor, at busser ikke kan klare opgaven.«

Trine Græse tror heller ikke på, at den byudvikling, som er sket ude i Ørestaden, kunne være sket uden metrobyggeriet.

Letbane i hovedstaden holder indtil videre budgetterne

Sådan nogle beregninger her afhænger rigtigt meget af hvilke tal og forudsætninger, man vælger at komme ind i de her beregninger. Cepos vælger tal ud for deres dagsorden, og borgmestrene i de 11 kommuner og Region Hovedstade har en anden. Vi mener, at det er godt for vores by, at vi binder hovedstaden sammen på tværs med god infrastruktur. Jeg mener ikke, som Cepos, at private investeringer ikke kan regnes med.«    

Trine Græse peger på, at det er vigtigt at få udbygget den offentlige trafik. Hun refererer til, at en ekspertgruppe nedsat af regeringen har beregnet, at bilister i 2030 vil bruge dobbelt så meget tid i kø i landets fire største byer.

Gladsaxe-borgmesteren peger på erfaringer fra London og Bergen, hvor letbanebyggerier har betydet øget private investeringer på mellem 8 og 20 gange letbaneprisen.

Det er endnu uvist, hvornår byggeriet af den nye letbane starter.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere
Den oversete vin-region: Frankrig og Italien gør klogt i at kigge mod vest
Der er ikke mange, som tænker hvidvin og Spanien i samme sætning. Men selv om spanske vine generelt er mere frugtige og ligefremme i stilen end franske og italienske hvidvine, så kan flere af dem konkurrere på kvalitet og især pris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her