Annonce
Indland

Politikadetter udtaget til mulig konflikt: »Det vil ramme grænsekontrollen mærkbart«

»Det er ikke en kamp, vi har ønsket,« siger Politiforbundet.

Politiforbundet har besluttet at udtage 99 politikadetter til mulig storkonflikt den 16. april.

Det oplyser forbundet onsdag på sin hjemmeside.

Det er en reaktion på det lockoutvarsel for 120.000 statsansatte, som innovationsminister Sophie Løhde (V) udsendte den 7. marts.

Politiforbundet har udtaget hastighedskontrollører til strejke

»Det vil ramme grænsekontrollen mærkbart, og selv om vi i første omgang har friholdt politikadetterne, så føler vi os tvunget til at komme med et modsvar til den meget voldsomme lockout af 120.000 statsansatte,« siger forbundsformand Claus Oxfeldt og tilføjer:

»Jeg tror, Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen undervurderer, hvor fortørnede vi er over deres ageren og konsekvente afvisning af rimelige krav.«

De 21 af de 99 kadetter er under uddannelse, mens de øvrige arbejder ved grænsen i Rødby og i Sønderjylland og med bevogtningsopgaver i København.

Det store overblik: Her strejker de, hvis storkonflikten rammer

»Det er ikke en kamp, vi har ønsket. Men vi føler os presset til at gøre det på grund af arbejdsgiverens hårde fremfærd. Vi har fra starten i forhandlingerne fremsat rimelige krav til en reallønsfremgang helt i overensstemmelse med samfundsøkonomien, og hvad de privatansatte har fået,« siger han.

Politiforbundet havde i første omgang udsendt strejkevarsel for flere overenskomstansatte grupper, som forbundet har organisationsaftaler med.

Det gælder 39 civile køreprøvesagkyndige, 70 ATK-måleoperatører og 10 fingeraftrykseksperter. Men nu rammer det altså også politikadetterne.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her