Annonce
Indland

JP's læsere om særlige planteæg: »Vorherre bevares! Hvornår holder det vegan-hysteri op?«

Der er i øjeblikket fuld gang i debatten om særlige plantebaserede æg på Jyllands-Postens Facebook-side.

Æggene er fremstillet af alger. Foto: Føtex

»Vorherre bevares! Hvornår holder det vegan-hysteri op? Det er totalt vanvittigt.«

Selvom de særlige plantebaserede æg er blevet revet væk fra hylderne i udvalgte Føtex-butikker, deler mange af Jyllands-Postens læsere umiddelbart ikke den samme begejstring over det nye produkt.

På Facebook har Jyllands-Posten spurgt læserne om, hvorvidt de kunne finde på at købe plantebaserede æg frem for almindelige æg, og her fatter langt størstedelen sig i korthed.

»NEJ,« lyder svaret.

Planteæg revet væk: Nu kommer de i alle Føtex-butikker

Det nye plantebaserede produkt er fremstillet af alger og kan dermed deklareres som veganske. Men netop hensynet til veganere lader til at være steget mange af Jyllands-Postens læsere til hovedet.

»Vor herre bevares. Plantekød og planteæg. Hvis veganere vil spise de samme ting som alle andre, så må de sgu da bare droppe deres overbevisning og spise kød og æg. Hvad bliver det næste? Planteandesteg til jul. Planteflæskesvær?« skriver Michael Hedegaard Jensen.

Desuden giver mange læsere udtryk for, at produktets sammenligning mellem æg og alger er meget vanskelig at få øje på.

»Hvorfor skal vegetabilske produkter efterligne animalske?« skriver en af læserne, mens en anden påpeger logikken og kalder det »falsk reklame, fordi der jo ikke er nogen planter, der lægger æg.«

Kun et spinkelt fåtal af læsere glæder sig rent faktisk til at kunne bruge det nye produkt i madlavningen. Blandt andre Anette Faarborg.

»Det vil da være fantastisk at kunne købe et planteprodukt, som har samme egenskaber som æg. Det kan tit være lidt besværligt at få en dej eller fars til at hænge sammen, uden æggene. Så thumbs up herfra,« skriver hun.

Debatten kan umiddelbart virke en smule ensidig. Det afholder dog ikke en læser fra komme med et humoristisk indspark.

»Alle jer, der ikke vil have kunstige æg, I kunne vel ikke finde på at sætte tænderne i et påskeæg,« skriver Kirsten Marie Munch Beyer i en kæk bemærkning til de mange fortørnede læsere. 

De plantebaserede æg produceres af den californiske virksomhed Follow Your Heart og vil fra denne uge være at finde på hylderne i alle Føtex' 100 butikker.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Der blev også stillet mange krav, da vi var unge – men vi blev ikke forstyrret af smartphones

Kåre Lauring
Måske er den rigtige løsning en massiv indsats i folke- og gymnasieskolen for at få afhjulpet den afhængighed, tusinder af unge har udviklet i forhold til deres smartphone og det at være med på de sociale medier og ikke at slække på kravene til de unges uddannelser.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Er du vandrertypen? Her er seks ruter, hvor du kan blive målløs over Danmark
Danmark har efterhånden et fornemt udbud af vandrestier, som enten kan klares på et par dage eller længere tid. Her er seks vandreoplevelser, udvalgt af en ekspert. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her