Annonce
Indland

Mand har mistet livet efter at være kørt ud over Stevns Klint

Politi og redningmandskab ankom til stedet ved 10.00-tiden.

Ulykken skete ved Stevns Klint syd for Højerup gamle Kirke. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

En kvindelig kondiløber fandt tirsdag morgen en bil med bunden i vejret i strandkanten ved Stevns Klint.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvinden løb hen til det nærliggende Stevns Museum, hvorfra hun alarmerede myndighederne.

Politi og redningsmandskab ankom til stedet kort før klokken 10.00.

Det viste sig, at der inde i bilvraget lå en mand, som en retsmediciner kort efter erklærede for død.

Der er ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tale om en 60-årig mand fra Næstved-egnen. Hans pårørende er tirsdag ved middagstid blevet underrettet om dødsfaldet.

Ifølge Dagbladet Stevns var bilens motor kold, da beredskabet ankom til stedet. Det tyder derfor på, at ulykken var sket nogen tid før, at kondiløberen fandt bilen tirsdag ved 09.30-tiden.

Bilen er ved ulykken kørt ud over en omkring 20 meter høj skrænt.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tyder det ikke på, at der er foregået noget kriminelt.

Man behandler derfor sagen som en »tragisk hændelse«. En betegnelse, som ofte bruges af politiet, når der er tale om selvmord.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Ros til stolen, der giver Aarhus en millionbesparelse: »Jeg kan være mig selv«
Aarhus Kommunes sparekatalog foreslår implementeringen af en ny bade- og hygiejnestol på kommunens plejehjem, hvilket skal give en besparelse på 5,3 mio. kr. Inden forslaget er vedtaget, møder stolen stor ros. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her