Annonce
Indland

Som den første by i Danmark vil Roskildes busser udelukkende køre på el

Fra næste år skal 20 elbusser betjene alle interne busruter i Roskilde Kommune.

Eldrevne busser fra det kinesiske firma skal fra næste år køre ruterne i Roskilde. Arkivbillede: Yutongs pressemateriale

Ud med dieseldrevne busser og ind med elbusser.

Det bliver virkeligheden fra april næste år i Roskilde Kommune, når 20 elbusser skal erstatte de ældre dieselbusser på alle interne ruter i kommunen. Det skriver Ingeniøren.

Elbusserne skal produceres af det kinesiske firma Yutong, der er verdens største producent af batteridrevne busser. Den daglige drift skal udføres af Umove Øst, som også vil opføre et nyt anlæg, hvor busserne kan oplades og repareres.

For at holde prisen nede har Roskilde Kommune givet Umove Øst lov til at bruge de gamle dieselbusser i tilfælde af, at elbusserne skulle strejke. Det betyder, at der ikke skal indkøbes ekstra elbusser, som kan tage over i tilfælde af tekniske problemer.

»Forhåbentlig kommer dieselbusserne slet ikke ind, men hvis der er elbusser, som bryder ned, eller hvis alt ikke lige glider fra starten, så må de i nødsituationen bruge dieselbusser i begrænset omfang,« fortæller Ivan Hyldebrand, der er vejchef i Roskilde Kommune til Ingeniøren.

Det er dog kun i de første to år, at Umove Øst må få hjælp fra dieselbusser, men det betyder ifølge kommunen, at det ikke kommer til at koste ekstra at skifte til el.

Udover at busserne skal være med til at sikre et bedre miljø i byen, så skal de også være med til at mindske støjen fra busserne.  

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Aflys timemodellen og ret fokus mod en Kattegat-forbindelse

Martin Tørnqvist, produktchef, Solbjerg

Drop fase to af timemodellen fra Odense til Aarhus og fokuser i stedet på en Kattegat-forbindelse. Så kan DSB i mellemtiden få styr på sine mange forsinkelser og aflysninger.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Syddjurs er hurtig til husdyrsager
Syddjurs Kommune kommer ind på en 14.-plads i den seneste nationale opgørelse af sagsbehandlingstider på husdyrsager. Tiderne for sagsbehandling er blevet kortere siden 2016 og er i 2017 under landsgennemsnittet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her