Aalborgs lærere skal strejke: »Nogle siger, at selv hvis der kommer et regeringsindgreb, så skal vi fortsætte«

Den er langt fra glemt.

Lockouten fra 2013 sidder således stadig i kroppen hos flere af lærerne på Mellervangskolen i Aalborg, som er en af de kommuner, der er blevet udtaget til en eventuel strejke.

Det fortæller tilidsrepræsentant og lærer Lone Maria Jensen.

»Efter lockouten var folk trætte. Man følte sig kørt over, man følte sig ikke lyttet til, man følte sig ikke respekteret, man følte, at det var aftalt spil, og regeringen bare havde ventet på muligheden for at lave et indgreb, så den samtidig kunne få skolereformen kørt i stilling. Det tog et stykke tid, inden folk begyndte at føle roen igen, og der er stadig nogle, som er ramt.«

Hun var også med i 2013, da knap 70.000 lærere blev lockoutet fra deres arbejdspladser i næsten fire uger, fordi overenskomtsforhandlingerne mellem KL og Danmarks Lærerforening brød sammen.

Og nu kan hele historien gentage sig. Med en vigtig undtagelse.

»Sidste gang følte vi, at vi stod meget alene, men flere taler denne gang om, at vi er mange, der står sammen, fordi de andre fagforbund også er med. Mange på min arbejdsplads mener heller ikke, at det kan være rigtigt, at en sosu-assistent eller en pædagog ikke skal have mere i løn. Så der er stor solidaritet med de andre faggruppers krav. Vi kæmper ikke kun for os selv denne gang, men for alle, og det betyder meget for os, at man ikke føler sig alene,« siger Lone Maria Jensen.

Selv om kollegaerne nok er trætte, er de indstillede på at kæmpe, vurderer tillidsrepræsentanten, der har siddet på posten siden 2009.

»Nogle kollegaer siger, at selv hvis der kommer et regeringsindgreb igen, så skal vi ikke stoppe, men lave en ulovlig strejke. Holdningen er, at det skal lykkes denne gang, for ellers bliver det skruen uden ende, så der er en vis kampgejst.«

Mens der under den seneste konflikt var flere kritiske røster, som mente, at folkeskolelærerne havde længere ferie end alle andre og havde tidligt fri, så er stemningen ifølge Lone Maria Jensen skiftet.

»Dengang kunne der sommetider komme jokes fra naboer, i ren venskabelighed, om, at "de der lærere ikke laver noget," men nu kan de jo godt se, hvem der kommer sidst hjem hver eneste dag.«

En anden ting, som er anderledes i forhold til 2013, er, at der denne gang er enkelte kollegaer, som ikke er i en fagforening. Noget, som man er opmærksom på, ikke skal splitte arbejdspladsen.

»Vi skal stadig være en arbejdsplads, hvor det er rart at være bagefter. Det betyder også, at vi ikke går efter dem, der ikke er organiserede. Jeg tror, at nogle ikke kan forstå, hvorfor de ikke er organiserede, for man vil jo gerne have goderne, men det er ikke sådan, at folk på arbejdspladsen er sure på hinanden,« siger tillidsrepræsentanten og tilføjer, at der er kollegaer, som ud af solidaritet har meldt sig ind i fagforeningen inden for de seneste måneder.

Den vigtigste knast for lærerne er at få en arbejdstidsaftale på linje med den, som andre kommunalt ansatte har. Lærerne kræver desuden lønstigninger, der matcher den private sektor.