Annonce
Indland

Er det farligt at sende sine børn alene ud i skoven, når der er ulve i nærheden?

Ulveforskere kommer nu med gode råd til de mennesker, der bor helt tæt på Danmarks vilde ulve. Erfaringer fra Norge viser, at ulve i over 200 år ikke har angrebet mennesker.

Lad ikke de små børn lege alene i skoven, hvis der er ulve i nærheden, lyder et af rådene fra forskerne. Risikoen for ulveangreb i Danmark er dog mikroskopisk. Arkivfoto: AP

Mange af de mennesker, der bor i de øde skovområder sydvest for Holstebro, føler sig ikke trygge ved deres nye naboer: et ulvekobbel.

Derfor har forskere og ulveeksperter i forbindelse med Projekt Ulvedialog udarbejdet gode råd og anbefalinger til, hvordan man skal forholde sig til ulvene, når man færdes i skoven, fortæller forsker Hans Peter Hansen fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, der har deltaget i Projekt Ulvedialog.

Mange er begyndt at bevæbne sig, når de færdes i skoven.
Hans Peter Hansen, forsker, Aarhus Universitet

»Man skal ikke vende ryggen til en ulv og løbe sin vej. Man skal blive stående, se den i øjnene. Og hvis det ikke får den til at fortrække, skal man gå frem mod den. Gør man det, er der ikke noget at frygte,« lyder rådet fra Hans Peter Hansen.

Projektet er blevet til i samarbejde med borgere i Idom og Råsted sydvest for Holstebro – mennesker, der bor midt i det område, hvor to ulve sidste år blev til et kobbel med seks hvalpe. Hans Peter Hansen fortæller, at mange lokale deltagere i projektet har givet udtryk for, at de har manglet information om, hvad de skal gøre, hvis de møder en ulv.

Efter at der i starten var en del mistillid til forskerne og mange misforståelser om ulvene, er Hans Peter Hansen nu positivt overrasket over dialogen med borgerne:

»Debatten har ofte handlet om de tilfælde, hvor ulve har angrebet husdyr, men mange borgerne er begyndt at bevæbne sig, når de færdes i skoven. Spørgsmålet om den personlige sikkerhed fylder meget,« siger han.

Ulve
  • Mindst otte ulve er indvandret til Danmark fra Tyskland.
  • Den første blev fundet død i 2012 i Thy.
  • To har slået sig ned i Vestjylland og har her fået mindst seks unger.
  • Der har været flere klager over, at ulve har angrebet og dræbt får. Alene i 2017 var der mere end 20 angreb. De ramte landmænd har fået erstatning.
  • I hele Europa lever der ca. 12.000 vilde ulve.

Ifølge Hans Peter Hansen har der været så få ulveangreb på mennesker, at der ikke er brugbar statistik om faren for mennesker.

»Der er et eksempel fra Nordamerika, hvor en kvinde blev angrebet og dræbt af et kobbel ulve under en løbetur. Sandsynligvis fordi hun hørte musik i sine høretelefoner og ikke opdagede ulvene. Om ulve i Danmark vil kunne handle på samme måde, ved vi ikke,« siger Hans Peter Hansen.

»Fordi børn ikke reagerer rationelt, hvis de skulle møde en ulv, er anbefalingen, at man i områder, hvor der er ulve, ikke lader små børn lege alene uden opsyn.«

Ingen ulveangreb i Norge

Ulveforsker Petter Wabakken fra den norske Højskolen i Indlandet er én af Europas førende ulveforskere, han opfordrer bekymrede danskere til at se på erfaringerne med ulve i lande, hvor man har haft ulve i mange år – f.eks. i Norge:

»I Norge skal man tilbage til før Napoleon for at finde det seneste – mulige – tilfælde af en ulv, der angreb et menneske. Det er mere end 215 år, og i den tid har der levet flere tusinde ulve i Norge,« siger Petter Wabakken.

I dag lever der ca. 100 vilde ulve i Norge.

»Forklaringen er, at ulve ikke ser os mennesker som føde. De lever af vildt, som der er blevet mere og mere af i det meste af Europa. Der er ingen mangel på mad. Samtidig viser vores forskning, at ulvene ikke har problemer med at leve tæt på mennesker,« siger Wabakken.

Han har været ulveforsker i 40 år, og i den periode har ingen ulve angrebet mennesker, men to gange er børn i Norge blevet dræbt af hunde, ligesom flere er døde efter kontakt med bier, elge, køer eller andre dyr.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her