Sådan vil Løkke aflive ghettoerne: Overblik over regeringens udspil

Torsdag præsenterer intet mindre end otte ministre regeringens store ghettoudspil »Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030« i Mjølnerparken på Nørrebro i København.

Udspillet er blevet nøje forberedt, og elementer er dryppet ud i pressen de seneste dage. Her har vi samlet et overblik over de forslag, der indtil videre er kendte. Længere nede i artiklen, kan du læse flere detaljer om hvert enkelt forslag.

− Skærpede strafzoner

− Mere synligt politi

− Kriminelle lejere smides ud

− Kontant belønning til kommuner

− Datadeling om udsatte børn

− Stopprøver i 0. klasse

− Fordeling af gymnasieelever fra ghettoer

− Obligatorisk daginstitution

− Boligselskaber risikerer tvangsovertagelse

Meget mere følger torsdag

Udspillet er den sjette ghettoplan siden 1994, som vil forsøge at gøre op med de belastede boligområder, hvor arbejdsløsheden er høj, kriminaliteten udpræget og hvor mange beboere er af udenlandsk herkomst.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) annoncerede allerede i sin nytårstale, at udspillet var på vej. Målet er helt af afvikle ghettoerne og ligefrem »bryde betonen op, rive bygninger ned, sprede indbyggerne og genhuse dem i andre områder«, som han sagde i talen.

Flere statsministre før ham har haft lignende drømme.

I 2010 bekendtgjorde Løkke selv, at det skulle »være slut med parallelsamfund,« og hans forgænger Anders Fogh Rasmussen (V) sagde allerede i sin nytårstale i 2004, at »den ulykkelige ghettodannelse må stoppes«.

Faldende kriminalitet

Langvarige kommunale indsatser og forskellige politiske pakker har da også været medvirkende til, at kriminaliteten i de såkaldte ghettoer faktisk er dykket mærkbart de seneste år. Ligeledes er antallet af områder, der betegnes som ghettoer det laveste, siden VK-regeringen indførte den omdiksuterede ghettoliste i 2010.

Og ydermere er der allerede i dag ganske skarp kontrol med, hvem der flytter ind i de belastede boligområder. Eksempelvis er der i Odense-bydelen Vollsmose ikke blevet anvist nytilkomne flygtninge og indvandrere, siden begyndelsen af 1990’erne, og folk i job har fortrinsret til boligerne, som Jyllands-Posten beskrev i januar.

I dag lever kun to ud af de 22 boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste op til kriminalitetskriteriet om at andelen af dømte beboere overstiger 2,7 pct. af alle beboere på 18 år og derover.

De to områder er Vollsmose og Gellerupparken.

Derimod er det særligt en kombination af høj arbejdsløshed, manglende uddannelse og en stor andel indvandrere, der udløser ghettostemplet for de 20 andre boligområder på listen.

Regeringen fremhæver imidlertid, at trygheden er lavere i ghettoerne end i samfundet generelt, og derfor skal der gøres noget.

Her er de forslag ghettoudspillet, som allerede er kendt:

Dobbelt straf i bestemte områder

Regeringen vil fordoble straffen for visser typer kriminalitet i særligt hårdt ramte områder.

Politiet skal have mulighed for at oprette såkaldte »skærpede strafzoner« i områder, der plages af utryghed og kriminalitet.

Zonerne betyder, at straffen for eksempelvis hærværk eller trusler stiger »markant«, hvis forbrydelsen er begået inden for zonen. Som udgangspunkt skal straffen fordobles, foreslår regeringen. Det er politiet, der skal indføre og udpege zonerne, som kun skal gælde »i en periode.«

Forslaget har fået hård kritik for at gøre op med, at loven er lige for alle, men det afviser regeringen og understreger, at straffen stiger for alle, der begår kriminalitet i det pågældende område. Venstre har sammenlignet forslaget med de midlertidige visitationszoner, som politiet kan oprette i særligt belastede områder.

Alligevel har professor ved Københavns Universitets Juridiske Fakultet Kirsten Ketscher vurderet, at strafzonerne kan være indirekte diskriminerende og i strid med både dansk lov, menneskerettighedskonventionen og FN’s konvention mod racediskrimination.

Mere politi i ghettoer

Utryghed er ifølge regeringen er stort problem i de udsatte boligområder. Derfor skal politiet være mere til stede.

Antallet af mobile politistationer skal »udbygges« og det såkaldte kontroltryk i form af flere færdselskontroller og lignende skal øges for simpelthen at gøre politiet mere synligt.

Det fremgår af et regeringsnotat, som Jyllands-Posten har fået.

Tillige skal politiet på landsplan foretage 25 større politiaktioner i ghettoområderne i 2018-2019. Og er særskilt indsats skal udpege de personer, som spiller en central rolle for kriminaliteten i områderne.

Regeringen har endnu ikke sat tal og pris på forslaget, så det vides ikke, hvor mange ekstra betjente det drejer sig om, eller hvilke opgaver, de skal tages fra.

Kriminelle skal hurtigere smides ud af ghettoer

Allerede i dag er det muligt for boligselskaberne, at udsætte beboere, hvis de begår kriminalitet. Men regeringen ønsker at gøre det nemmere og hurtigere, at sparke lejere ud af ghettoerne, hvis de dømmes for lovbrud i eller omkring deres boligområde. Også deres familiemedlemmer skal kunne udsættes, foreslår regeringen.

»Hvis parallelsamfund skal nedbrydes, er det nødvendigt at gøre mere for at begrænse antallet af kriminelle beboere i et boligområde,« skriver regeringen i et notat, som Jyllands-Posten har fået.

Desuden skal boligselskaberne kunne afvise at udleje en bolig til en person, der er blevet dømt for »utryghedsskabende kriminalitet« inden for de seneste fem år.

Med regeringens forslag vil boligselskaberne kunne kræve, at udlejeren fremviser en straffeattest for både sig selv og andre medlemmer af husstanden, har TV2 fortalt.

Bonus for gode karakterer, eksamen og job

Regeringen vil øremærke en milliard kroner om året til kommuner, der får indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i uddannelse og arbejde.

For hver indvandrer og efterkommer med ikke-vestlig baggrund, der består folkeskolens 9. klasses afgangsprøve skal en kommune modtage en kontant belønning, har Politiken skrevet.

Ydermere skal det belønnes, hvis en elev scorer et højere karaktergennemsnit end landsgennemsnittet for målgruppen året før, eller hvis vedkommende færdiggør en gymnasial eller erhvervsfaglig ungdomsuddannelse.

Det skal også udløse en kontant belønning for hver ekstra ikke-vestlig indvandrer og efterkommer, der sammenlignet med året før kommer i beskæftigelse. Det samme skal ske, når flere fastholdes på arbejdsmarkedet i længere tid.

Formålet er, at får flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig godt videre i uddannelsessystemet og senere i job.

Datadeling og straf for ikke at melde mistrivsel

Udsatte børn skal opdages tidligere, så de ikke risikerer at glide ud i en kriminel løbebane.

Regeringen vil gøre det lettere for kommunerne at opdage børn, der mistrives eller oplever vold eller social kontrol i hjemmet.

Det skal ske ved mere datadeling om samkørsel af ghettofamiliers sundheds-, social- og skoleoplysninger om familier.

Desuden vil regeringen indskærpe offentlige fagpersoners underretningspligt og skærpe straffen for ikke at overholde pligten. Personalet kan for eksempel blive straffet med bøde eller op til fire måneders fængsel, hvis de undlader at underrette om svigt.

»Har man tilsidesat sin særlige og udvidede underretningspligt, så mener jeg, at det er helt rimeligt, at man står til regnskab for det,« har børne- og socialminister Mai Mercado (K) sagt til Ritzau.

Forslaget møder alvorlig kritik fra Dansk Socialrådgiverforening, hvor næstformand Niels Christian Barkholt har kaldt strafskærpelsen uholdbar ud fra et fagligt synspunkt, og datadelingen problematisk »i et retssamfund«.

Stopprøver i 0. klasse

Ifølge TV2’s oplysninger, vil regeringen indføre stopprøver i børnehaveklasse i bestemte områder.

Fremover skal børn i 0. klasse altså bestå en danskprøve for at få lov at rykke op i 1. klasse.

Stopprøverne skal ifølge TV2 kun indføres på skoler, hvor en bestemt andel af eleverne kommer fra socialt belastede boligområder.

Et barn kan højst gå 0. klasse om én gang. Derefter har barnet krav på at komme op i 1. klasse.

Børnene får tre forsøg i løbet af skoleåret til at bestå prøven. Og hvis de dumper den første, vil de blive tilbudt sprogundervisning, så de kan forbedre sig til næste forsøg.

Dumpes alle tre, vil barnet blive tilbudt et intensivt sprogkursus hen over sommerferien. Efter kurset vil der være endnu en mulighed for at tage sprogprøven, skriver TV2.

Gymnasier skal kunne plukke elever

I et forsøg på at undgå såkaldt etnisk opdelte gymnasier, lægger regeringen op til, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund spredes over flest mulige uddannelsesinstitutioner.

Værktøjet er at give gymnasierne mere indflydelse på, hvilke elever de optager.

Alle gymnasier skal eksempelvis kunne være profilgymnasier med ret til at optage op til 25 procent af eleverne efter kriterier, som de selv fastsætter. Det kan for eksempel være et bestemt fagligt niveau hos eleverne.

Det har Berlingske skrevet.

Nogle gymnasier kan også få lov til i en begrænset årrække at optage halvdelen af deres elever efter bestemte kriterier.

Hidtil har de elever, der bor tættest på gymnasiet generelt haft fortrinsret, hvis et gymnasium har flere ansøgere, end der er plads til.

Ghettobørn skal presses i (gratis) daginstitution

Småbørn i de såkaldte ghettoområder skal sendes i daginstitution, når de fylder et år. Ellers skal familiens børnepenge standses.

Det har Kristeligt Dagblad skrevet.

Til gengæld vil regeringen tilbyde alle børn i boligområder på ghettolisten en gratis plads i en daginstitution. Børnene bliver indskrevet obligatorisk, men hvis forældrene ikke benytter pladsen tilstrækkeligt, skal kommunen »træffe afgørelse om at standse børneydelser«.

Desuden vil regeringen indføre et loft over, hvor mange børn fra ghettoområder, der må være i hver institutioner: højest 30 procent børn fra boligområder, der har optrådt på ghettolisten inden for de seneste tre år.

Boligselskaber risikerer tvangsopløsning og overtagelse

Boligministeren skal kunne tvangsopløse boligafdelinger, der ikke skaber god beboerbalance i belastede boligområder.

Det skriver Politiken.

Ifølge regeringens udspil skal boligafdelinger, som har stået på ghettolisten de seneste fire år, lave udviklingsplaner for, hvordan beboersammensætningen kan ændres markant, problemer med parallelsamfund bliver markant mindre eller helt udryddet.

Hvis udviklingsplanerne efter ministeriets opfattelse ikke er overbevisende, kan boligselskaberne blive pålagt at opløse og afvikle den pågældende boligafdeling, skriver avisen.

Boligafdelinger i de hårdeste ghettoområder risikerer altså at blive tvangsopløst ved ekspropriation, og bygningerne risikerer senere blive solgt til private eller måske endda revet ned.