Færre unge er i farezonen for radikalisering
Der er færre henvendelser om radikaliserede unge. Det kan være et tegn på, at det forebyggende arbejde virker.
Forebyggelsen virker, truslen bliver mindre.
Sådan lyder fagfolks vurdering af risikoen for, at unge bliver så radikaliserede, at de kan finde på at ty til vold eller terror.
Problemet er ikke løst, sige de, men der ser ud til at være færre i farezonen for at havne i ekstremistiske miljøer.
I SSP-samarbejdet tror man, at de sidste års større indsats har virket.
- Det er et lidt mindre problem i dag, end det var for tre år siden. Vi kigger også mere efter det i dag, så hvis der skete mere, ville vi også opdage det, siger Jørgen Pedersen, formand for SSP-samrådet.
I seneste risikovurdering fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, forlyder det, at opbakningen til eksempelvis Islamisk Stat er faldet i Danmark.
PET tror dog fortsat, at der er en alvorlig terrortrussel fra de islamistiske miljøer.
Et af de redskaber, der er taget i brug, er telefonlinjer til anonyme tips og tilbud om rådgivning om radikalisering.
I 2017 faldt antallet af henvendelser til den københavnske hotline for første gang siden oprettelsen.
Ved den nationale hotline var der 60 opkald sidste år - en anelse flere end året før. Men det skyldes mest, at flere kendte til linjen, vurderer politikommissær Allan Aarslev fra Østjyllands Politi.
- Vores overordnede tilgang er, at situationen ikke er så bekymrende i øjeblikket, som den var for to år siden. Vi vurderer selv, at det er forholdsvis få henvendelser, siger han.
Han fortæller, at henvendelserne typisk drejer sig om islamistisk ekstremisme og kommer fra to grupper.
Den ene er skolelærere, socialrådgivere og andre, som har brug for hjælp med risikopersoner. Den anden er pårørende eller andre, der ser faretegn hos en, de kender til.
Ifølge Jørgen Pedersen fra SSP-samrådet er det ikke muligt at fange alle individer i farezonen.
- Det er sårbart. Men der er altid nogen, der går under radaren, siger Jørgen Pedersen.
Derfor opfordrer han til et fortsat aktivt forebyggende arbejde.
- Det, at vi har nogen på gaden, som til daglig er tæt på de unge og opmærksomme på at spotte signaler og risikoadfærd over tid, det virker, fastslår Jørgen Pedersen.
/ritzau/