Indland

10. mar. 2018 kl. 08.22

12-årige Leyna bliver udvist af Danmark: »Det eneste, hun prøver på, er at blive en del af det danske samfund«

Leyna går i 5. klasse på Langsøskolen i Silkeborg. Hun taler flydende dansk og har danske venner, men alligevel bliver hun smidt ud af landet den 14. marts.

Ida Trøiborg

»Hun forstår ikke, at Danmark ikke vil have hende, når nu hun tænker, taler og trækker vejret på dansk.«

Sådan svarer Lesley Pastor på spørgsmålet om, hvordan hendes datter har det med, at de den 14. marts er tvunget til at forlade deres liv i Danmark.

12-årige Leyna Pastor bor sammen med sin filippinske mor og sin danske stedfar, Thomas Mortensen, i en lejlighed i Silkeborg. Hun har boet i Danmark, siden hun var seks år gammel, og hun har gået i dansk folkeskole siden 0. klasse. Hendes mor er gift med Thomas Mortensen, og så hun er lige begyndt til bueskydning. Men Leyna og hendes mor kan ikke få lov at blive i Danmark.

I midten af februar fik Leynas mor nemlig svar på deres ansøgning om dansk opholdstilladelse - den var blevet afvist. Begrundelsen lød, at fordi Lesley i 2016 blev skilt fra sin danske eksmand, ser Udlændingestyrelsen ikke nogen grund til at forlænge deres opholdstilladelse. Den mener ikke, at det gør nogen forskel, at Lesley i dag er gift med Thomas.

»Jeg hørte min mor græde ude i køkkenet, da vi fik brevet, og forstod ikke helt, hvad der skete. Men så fortalte hun mig, hvad der stod, og jeg blev virkelig ked af det. Men jeg tror først rigtig, det begynder at gå op for mig nu, hvad det betyder. Det værste er, at jeg skal sige farvel til alle mine venner og min familie,« siger Leyna.

Udlændingestyrelsen mener ikke, at Leyna er ordenligt integreret i Danmark, ligesom den ikke mener, at Lesley kan dokumentere, at hun har arbejdet tilstrækkeligt i den tid, de har boet i Danmark, eller kan bevise, at hun har bestået sit obligatoriske danskkursus. Styrelsen skriver samtidig, at udvisningen »ikke må antages at virke særligt belastende« for Leyna.

Lesley og Leyna skal forlade Danmark senest den 14. marts.

»Leyna taler flydende dansk og flydende engelsk, og hun er en yderst velintegreret ung dame, der går i en helt almindelig folkeskoleklasse. Hun taler ikke et ord filippinsk og har ingen tilknytning til landet, så det ville være helt vanvittigt at sende hende dertil,« siger Leynas stedfar, Thomas.

Leynas mor har to brødre i Filippinerne, som de taler med én gang om måneden, men ellers har familien ingen tilknytning til landet. Hun forstår ikke, hvordan man er kommet frem til, at Leyna ikke er integreret i Danmark.

»Hun går i skolens fritidsordning og har sin gang i Silkeborg sportscenter, hun har været medlem af skolens kunst- og kulturklub og har været en del af Silkeborg Kulturhus’ pigeklub. For nylig er hun endda blevet medlem af Silkeborg bueskydningsklub. Hvordan kan de sige, at hun ikke er integreret, når det eneste, hun prøver på, er at blive en del af det danske samfund?« spørger Lesley.

Desuden forklarer Lesley, at hun både har bestået sit danskkursus og haft adskillige job, i den tid hun har været i danmark.

»Jeg har dokumenter og oversigter fra skat, hvor det står sort på hvidt, at jeg selvfølgelig har haft arbejde i Danmark og et kursusbevis, der viser, at jeg har bestået et danskkursus på A-niveau i København. Jeg tror, de mener, at det er det forkerte kursus, men det har ingen nogensinde oplyst mig om.«

Jyllands-Posten er i besiddelse af oversigterne fra Skat og af Lesleys kursusbevis for bestået danskprøve på A1-niveau.

Da hun blev skilt fra sin eksmand, ansøgte Lesley i januar 2017 om en ny opholdstilladelse til hende og Leyna. Ansøgningen var under behandling i mere end et år, før de for nylig fik svar. I mellemtiden er Lesley og Thomas blevet gift, og de har løbende, men forgæves, forsøgt at få noget at vide om deres sag.

Ventetiden har haft store omkostninger for hele familien.

»Vi har gjort, hvad vi kunne for at få det hele til at hænge sammen, men lige nu har jeg to piger herhjemme, som er næsten grædefærdige hver dag, fordi de ikke ved, om de er købt eller solgt,« fortæller Thomas.

Efter de modtog brevet om, at Leyna og hendes mor risikerer at blive anholdt, hvis ikke de forlader landet om få dage, har familien indgivet en klage til Udlændingenævnet.

»Ifølge det brev vi har fået, har pigerne ret til at blive i Danmark, indtil vores klage er blevet behandlet. Men vi kan ikke få bekræftet, at vores klage er gået igennem, så lige nu aner vi ikke, hvad der skal ske. Hver gang vi ringer ind til Udlændingestyrelsen, får vi et nyt svar, og sidst fik vi at vide, at så længe vi ikke har hørt noget, så skal de ud af landet inden den 14. marts,« siger Thomas.

Han kan ikke forstå, »hvorfor så mange kriminelle udlændinge får lov at blive i Danmark« og bliver beskyttet af lovgivningen, når den selvsamme lovgivning er grunden til, at hans familie skal splittes ad.

»Jeg er selvstændig vognmand, og min kone har aldrig modtaget en krone fra den danske stat. Jeg synes, der burde være andre muligheder for danske statsborgere med udenlandske ægtefæller end for andre indvandrere, for lige nu er vi alle sammen omfattet af den samme lovgivning, og det ender med at ramme en pæredansk 12-årig pige,« siger han.

Heller ikke Leynas klasselærer på Langsøskolen i Silkeborg, Lise Rothe, kan forstå beslutningen om, at Leyna skal sendes ud af landet.

»Jeg ser jo kun en pige, som er fuldstændig integreret, og som bidrager både fagligt og socialt til klassens liv. Hun mestrer det danske sprog bedre end de tosprogede børn, der er født i Danmark. De andre elever forstår slet ikke, at Leyna ikke skal være her mere, for som en af dem sagde: ”Man kan jo slet ikke høre på Leyna, at hun kommer fra et andet land,”« fortæller Lise Rothe Hansen.

Hun kan mærke på Leyna, at den usikre fremtid påvirker hende i dagligdagen, og det er noget, de har snakket en del om i klassen.

»De andre elever vil så gerne hjælpe Leyna, og de synes, at behandlingen af hende er dybt uretfærdig. De har bl.a. foreslået, at klassen måske kunne stille op foran kommunen i Silkeborg og demonstrere eller skrive et brev til regeringen, så den kan ændre beslutningen,« siger Lise Rothe.

Lesley forstår godt, at nogle vil mene, at de bare burde forlade landet, sådan som Udlændingestyrelsen har bestemt. Men hun forstår ikke, at man fra styrelsens side ikke har lagt mere vægt på, at hele deres liv er i Danmark.

»Regler er jo regler, og de er til for at blive overholdt. Men jeg synes, myndighederne burde være mere nuancerede og humane i deres afgørelse, når der er et barn involveret. Det havde været noget andet, hvis vi kun havde været her i et år, og hvis Leyna ikke havde opbygget et liv her. Men det har hun, og hun har aldrig gået i skole andre steder end i Danmark,« siger Lesley.

Ifølge Udlændingestyrelsen er afslaget på Lesley og Leynas opholdstilladelse helt efter bogen, og de slår fast, at selvom Lesleys danskprøve og dokumentation for beskæftigelse er mangelfuld, så gør det ingen forskel for afgørelsen, fordi hun som udgangspunkt ikke lever op til de krav, der skal opfyldes for at få forlænget sin opholdstilladelse.

»Vores afgørelse følger regler og praksis, også i forhold til ansøgerens og barnets tilknytning. Det fremgår af den oprindelige tilladelse, at den var knyttet til ægteskab og samliv med den tidligere ægtefælle, og at et brud på betingelserne kunne medføre et ophør af retten til ophold i Danmark. Det er udlændingens ansvar at være opmærksom på betingelserne for sit ophold, men ansøger er også flere gange efter ophør af det første ægteskab blevet vejledt om konsekvenser og muligheder,« siger kontorchef i Udlændingestyrelsen, Dorthe Steinicke Nielsen.

Familiens advokat, Jacob Nørgaard Engelbrechtsen, slår fast, at Leyna og Lesley, selvom de har fået noget andet at vide, har ret til at blive i Danmark, indtil klagen er behandlet.

»Men jeg tvivler på, at klagen vil ændre noget. I virkeligheden hjælper den os nok kun med at vinde lidt tid,« siger han.

»Nu skal vi beslutte, om vi skal forsøge at ansøge om familiesammenføring i stedet for, men der er en risiko for, at de får at vide, at de kun kan ansøge fra Filippinerne.«