Annonce
Indland

Prins Henriks nære ven: Jeg regner da med, at jeg skal med til begravelsen

Prinsens død kom meget pludseligt for modeskaberen Erik Brandt, der var en af prinsens nærmeste venner.

Modeskaberen Erik Brandt kendte Prins Henrik i mere end 50 år. Her ses de til indvielsen af Store Kro i Fredensborg, hvor Prins Henrik var inviteret som æresgæst. Foto: POLFOTO

Modeskaberen Erik Brandt vågnede i morges op til en uendelig trist nyhed. En af hans allerbedste venner var sent tirsdag aften afgået ved døden.

»Jeg tændte for fjernsynet kl. halv seks i morges, og det var først der, jeg så det. Jeg talte med hoffet så sent som i går aftes, og der var der intet ny,« fortæller han.

Erik Brandt har kendt Prins Henrik i mere end 50 år, og han er både meget ked af det og en smule forvirret, fordi dødsfaldet for ham kom relativt pludseligt.

Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død

»Jeg havde jo håbet, at der ville ske et lille mirakel. Men det gjorde der så ikke,« siger han.

Modeskaberen, der var gift med den nu afdøde designer Margit Brandt, har brugt mange timer i prinsens selskab. De spillede bl.a. tennis sammen i mange år, og var også på utallige rejser sammen.

Jeg håber virkelig det går op for alle mennesker, hvor helt forrygende et menneske han var.
Erik Brandt, Modeskaber og nær ven af Prins Henrik

»Han var virkelig et menneske man kunne stole på, og jeg beundrede især hans humoristiske sans. Vi kunne f.eks. begge to vældig godt lide hunde, og jeg plejede at sige til ham, at jeg bedre kunne lide hunde end mennesker. Så svarede han: Erik Erik, det må du ikke sige, der er også nogle mennesker, der er søde,« fortæller Erik Brandt grinende.

Kulturministeren om prins Henrik: »Hykleriet vil ingen ende tage«

Han husker også særligt de mange rejser, de var på sammen, og han fortæller bl.a. at de engang overværede nogle traditionelle begravelser på Bali, hvor de døde blev brændt af på store bål.

»Prinsen syntes det var virkelig spændende, og vi donerede også nogle penge til de her fattige mennesker. En af prinsens kommentarer var at: Åh hvor skulle de bare vide, at prinsen af Danmark var kommet til deres begravelse. Det var virkelig morsomt,« fortæller han.

Prinsens bisættelse kommer til at foregå tirsdag den 20. februar, og det er kun den tætteste familie og nogle få nære venner der deltager. Erik Brandt har ikke talt med hoffet siden tirsdag, men regner bestemt med at skulle med. Han mener dog, at hensynet til familien på nuværende tidspunkt kommer i første række.

Historiker om Prins Henriks bisættelse: Det er et klart brud med traditionen

»Først og fremmest skal jeg ind og skrive et brev til dronningen, det har jeg ikke fået gjort endnu,« siger han og fortsætter »Men jeg er virkelig glad for at majestæten og drengene har fundet ud af, hvordan begravelsen skal foregå efter alt den splittelse, der mildt sagt var i den sag«

Erik Brandt slutter af med at understrege, at Danmark i går mistede et intet mindre end fantastisk menneske, som ikke kan erstattes.

»Jeg håber virkelig, det går op for alle mennesker, hvor helt forrygende et menneske han var.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her