Indland

Kongehuset om prins Henriks dødsårsag: »Han var en gammel mand«

Kongehuset henviser til de hidtidige oplysninger om prinsens sygdomshistorik, der er blevet offentliggjort.

Prins Henrik har frasagt sig at få en statsbegravelse. Foto: Keld Navntoft

Når prins Henrik efter planen vil blive bisat i Christiansborg Slotskirke den 20. februar, sættes der et endeligt punktum efter et længere sygdomsforløb for prinsen, der blev 83 år. Han sov stille ind sent tirsdag aften omgivet af sin nærmeste familie.

På en pressebriefing onsdag formiddag offentliggjorde kongehuset bl.a., at bisættelsen - efter prinsens eget ønske - kommer til at foregå som en mindre ceremoni, hvor kun den nærmeste familie og »ganske få andre« vil deltage.

Derudover kom det frem, at prinsen har ønsket, at halvdelen af hans aske skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skal sættes ned i en urne i den private have i Fredensborg Slotshave.

Kongehuset har erklæret en måneds hofsorg efter prins Henriks død

Et spørgsmål, der står tilbage, er, hvad den endelige dødsårsag var.

På pressebriefingen ønskede kongehuset ikke at komme ind på den præcise dødsårsag, men refererede i stedet til de dele af prinsens sygdomshistorik, der tidligere er blevet offentliggjort.

»Han var jo en gammel mand,« lød det i stedet fra kongehusets kommunikationschef, Lene Balleby.

Prins Henrik blev tirsdag flyttet fra Rigshospitalet, hvor han siden den 28. januar havde været indlagt, til Fredensborg Slot.

Det skete efter, at han var blevet syg under en rejse til Egypten.

I begyndelsen af februar meldte kongehuset ud, at den 83-årige prins havde en godartet svulst i sin venstre lunge. Han blev herefter overflyttet til infektionsmedicinsk afdeling til behandling for en lungeinfektion.

Tilbage i september sidste år oplyste kongehuset, at prins Henrik led af demens. Demensdiagnosen betød, at prinsens kognitive funktionsniveau var svækket.

Fogh: Prins Henrik havde ret - titlen som prinsgemal var udtryk for en skævhed

Det er kongehusets præst og tidligere biskop, Erik Norman Svendsen, der skal forestå bisættelsen den 20. februar klokken 11.00. Inden da vil offentligheden få mulighed for at tage afsked med prinsen lørdag den 17. februar i Christiansborg Slotskirke.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Lillelund: Når pressen kollektivt ikke vil vide noget

Niels Lillelund
Finansministerens pressemøde om indvandringens pris var en sær forestilling.
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her