Indland

Fakta: Prins Henriks sidste år var præget af sygdom

Prins Henrik trak sig fra sine officielle pligter i 2016. I sommeren 2017 fik han diagnosen demens.

Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Prins Henrik levede de sidste år en tilbagetrukket tilværelse. Der blev længere mellem, at han viste sig for offentligheden.

Læs her om prinsens sidste år:

* Nytår 2015: Dronningen siger i sin nytårstale, at prinsgemalen har besluttet, at tiden er inde for ham til at "drosle ned". Han går på pension.

* 14. april 2015: Kongehuset meddeler, at prinsgemalen fremover skal tituleres prins Henrik, da det passer bedre til hans nye rolle.

* 16. april 2015: Dronningen fejrer sin 75-års fødselsdag uden prins Henrik, som er sygemeldt.

* Sommeren 2017: Prins Henrik indlægges først på Skejby Sygehus og siden på Rigshospitalet på grund af smerter i benene og infektioner. I forbindelsen med indlæggelserne får han fortaget en ballonudvidelse på grund af forsnævringer på pulsåren.

Juli 2017: Kongehuset bekræfter over for flere medier, at der er ansat sundhedsfagligt personale, da prins Henrik har brug for hjælp i hverdagen.

3. august 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik ikke ønsker at blive begravet ved siden af dronningen i Roskilde Domkirke, som det ellers har været planlagt. Han ønsker fortsat at blive begravet i Danmark, men de nærmere omstændigheder er endnu ikke på plads, hedder det.

6. september 2017: Kongehuset meddeler, at prins Henrik i forlængelse af et udredningsforløb på Rigshospitalet har fået diagnosen demens. Omfanget af de kognitive svigt er større end forventeligt for prinsens alder, hedder det blandt andet.

Nytår 2017: Dronningen siger i sin nytårstale, at det på nogle måder ikke har været noget nemt år for hende og familien. Så meget mere har det rørt familien, at prins Henrik fra så mange sider omfattes med sympati og forståelse.

28. januar 2018: Prins Henrik indlægges på Rigshospitalet. Kongehuset oplyser, at han skal gennemgå en række undersøgelser. Han har i nogle uger ferieret i Egypten.

2. februar 2018: Kongehuset meddeler, at prins Henrik er blevet undersøgt på Rigshospitalet for en tumor på venstre lunge. Den er godartet, og han vil efter endt behandling opholde sig på Fredensborg Slot sammen med dronningen.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Biler
Her er bilen, som alle BMW-fans utålmodigt har ventet på
Firehjulstræk til sportslig hverdagskørsel og baghjulstræk, når det skal være ekstremt. Sådan er filosofien i den nye BMW M5, og konceptet fungerer fremragende. 
Se flere
Fyld din bolig med stærke Wi-Fi-signaler
Måske skal du have en Mesh-router – i hvert fald hvis du har en stor bolig. Router-typen er det nye, hotte inden for trådløse netværk. Her hjælper vi dig med at sikre Wi-Fi ud i den fjerneste krog. 
Se flere
Her er bilen, som alle BMW-fans utålmodigt har ventet på
Firehjulstræk til sportslig hverdagskørsel og baghjulstræk, når det skal være ekstremt. Sådan er filosofien i den nye BMW M5, og konceptet fungerer fremragende. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her