Annonce
Indland

Lovændring åbner for erstatning for psykiske medicinskader

Det er i dag muligt at søge om erstatning ved fysiske skader efter brug af lægemiddel, men ikke psykiske.

I foråret ser det ud til at blive muligt at kunne søge om erstatning, hvis man har fået psykiske skader efter brug af lægemidler.

En lovændring, der behandles i Folketinget, vil udvide patienterstatningsordningen, så dette bliver muligt.

Det skriver Berlingske.

Ordningen omfatter i dag kun fysiske skader efter brug af lægemiddel.

- Der har været et efterslæb i årtier på lægemiddelområdet og en tendens til, at det psykiske og psykiatrien har haft en meget mindre bevågenhed end andre sygdomsområder.

- Det gør vi op med nu, så der kommer en ligestilling, og man fremover er dækket af patienterstatningen, uanset om man får fysiske eller psykiske lidelser som følge af lægemiddelskader, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til Berlingske.

Flere patientforeninger har ifølge avisen rettet hård kritik af den forskel, der er på erstatningsområdet for fysiske og psykiske skader.

Lovændringen vækker glæde hos Knud Kristensen, formand hos Landsforeningen for psykisk sundhed, Sind.

- Vi vurderer, at det først og fremmest betyder, at vi får en reel ligestilling mellem fysiske og psykiske skader efter brug af lægemidler.

- Det er en ting, som vi har efterspurgt længe og inderligt, siger formanden til Ritzau.

Ifølge formanden var den oprindelige grund til, at der blev forskelsbehandlet, at det var svært at vurdere om en psykisk skade skyldtes brug af et lægemiddel eller en anden eksempelvis bagvedliggende sårbarhed hos patienten.

- Der kan vi godt være lidt nervøse for, om man i praksis, når man skal vurdere erstatningssagerne, anlægger en meget streng fortolkning, og hvis man gør det, så er man lige vidt, siger formanden.

Lovændringen blev fremsat i november og skal i 2. behandling i slutningen af marts.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her