Annonce
Indland

Sjælden og eksotisk vintergæst: Danmarks flotteste fugl er blevet spottet

»Den ligner en lille diamant«.

Isfuglen blev i 2015 kåret som Danmarks flotteste fugl. Foto: JP/Arkiv

Du behøver ikke at rejse til troperne for at opleve spektakulære tropiske fugle. Du kan nøjes med at iklæde dig varmt tøj og bevæge dig ud i den bidende danske kulde.

En af Danmarks mest sjældne og farverige ynglefugle, isfuglen, er nemlig ifølge Dansk Ornitologisk Forening (DOF) blevet spottet flere steder i landet. Og du kan selv få et glimt af fuglen, der er kåret som Danmarks flotteste, hvis du går forsigtigt frem og væbner dig med tålmodighed.

Du kan kende den sjældne fugl på fjerenes turkise og koboltblå farve og på den klare orange underside. Den bliver af ornitologer kaldt en ren og skær farveeksplosion.

»Det er en fantastisk flot fugl, så mange lægger mærke til den. Den er så spektakulær i farverne. Den ligner jo en lille diamant,« siger Hans Harrestrup Andersen, til TV2 Lorry.

Fuglen er blevet set rigtig mange steder, men fordi der kun lever omkring 300 par i Danmark, og fordi den er meget sky, skal man alligevel have god tid for få øje på én på nært hold.

Tre millioner fugle er forsvundet fra landbrugslandet

DOF har de seneste dage spottet isfugle ved bl.a. Lynetten Vindmøllepark på Amager, Søndersø ved Værløse, Køge Havn, Vaserne ved Furesø, Arresø, Nivå Ådal og Sjælsø.

Isfuglen plejer at blive i Danmark til ud på foråret.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Margueritruten: Søde honningkager, gamle vægtere og nætter i skoven
Snus til kunst, design og Christianfeld-honningkager, følg med vægteren rundt på byvandring en sommeraften, eller drag ud i det smukke landskab, der folder sig ud omkring Margueritruten mellem Kolding og Aabenraa. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her