Fakta: Sådan fordeles de 45 millioner kroner til naturprojekter
Et naturprojekt i Ekkodalen får den største andel af i alt 45 millioner kroner, som er blevet fordelt.
En bred samling af partier er blevet enige om at fordele 45 millioner kroner til syv kyst- og naturprojekter.
Her er en oversigt over de initiativer, som får del i pengene:
- 1,6 millioner kroner til en styrket rådgivning om klimaskadelige fluorerede gasser.
- To millioner kroner til et nyt forsøg med drænrør som kystbeskyttelse.
- 2,8 millioner kroner til en pulje til fjernelse af kystnære og herreløse skibsvrag.
- 3,2 millioner kroner til kystbeskyttelse på Anholt.
- Ni millioner kroner til en pulje til aktuelle digeprojekter, som kommuner eller etablerede digelag kan søge til forstærkning eller nybygning af diger, der er klar til etablering.
- Ti millioner kroner til at understøtte Hjørring Kommunes indsats med sandfordring af kyststrækningen i Løkken, Lønstrup og Nørlev.
- 16,4 millioner kroner til et naturgenopretningsprojekt i Ekkodalens moseområde. Projektet vil få yderligere 2,4 millioner af Miljø- og Fødevareministeriet, fordi den samlede indsats anslås at koste 18,8 millioner kroner.
Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet.
/ritzau/