Trusler skal kunne give fire års fængsel

»Hej, jeg er journalist på Jyllands-Posten. Jeg vil gerne tale med dig om noget, du har skrevet om Jaleh Tavakoli på Facebook.«

Dut, dut, dut.

Viljen til at stå ved sine ytringer var ikke stor, da Jyllands-Posten kontaktede flere personer, der på sociale medier har skrevet kommentarer, som forskellige debattører har følt sig truet af.

Anledningen er, at et flertal på Christiansborg ifølge Berlingske vil hæve strafferammen for trusler fra to til fire år. Samtidig skal det være en skærpende omstændighed, hvis truslerne er fremsat på baggrund af offerets politiske eller religiøse overbevisning. Det er SF's forslag, og det bakkes op af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, mens Venstre bakker op om »motiverne i forslaget«, siger retsordfører Preben Bang Henriksen. Han vil gerne have Justitsministeriet til at vurdere sagen.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, der er brug for hårdere straf for trusler, hvis den demokratiske debat ikke skal tage skade af en alt for hård tone, bl.a. på sociale medier:

»Vi frygter, at trusler mod folk, der vælger at ytre sig i den offentlige debat, får folk til at afholde sig fra at deltage eller stille op politisk.«

Hun mener, at en højere strafferamme og hårdere straffe kan være med til at skærpe bevidstheden om, hvor alvorligt trusler er. Partiet håber, at man, hvis forslaget vedtages, kan sende udlændinge, der kendes skyldige i trusler, ud af landet.

Forfatter og journalist David Trads er en af de debattører, der »jævnligt« oplever at blive udsat for trusler og chikane. Et eksempel er en mail, David Trads modtog for nylig.

»Vi er godt klar over, at du hader alt, der er europæisk, dit jødiske svin. (...) Jeg kan slet ikke vente til den dag, hvor I endeligt vil blive smidt i ovnene,« lyder det i e-mailen fra en person, som tilsyneladende gemmer sig bag et falsk navn.

»Jeg mener, det er helt åbenlyst alvorligt, at mange debattører og i særdeleshed politikere oplever at blive truet,« siger David Trads, som tager godt imod forslaget om højere straffe på området. Men han mener, det er mindst ligeså vigtigt, at politiet tager den slags kriminalitet yderst alvorligt.

Med i forslaget er også, at der skal afsættes midler til en styrkelse af efterforskningsarbejdet med netop trusler.

Også blogger og debattør Jaleh Tavakoli tager positivt imod forslaget. Hun har samlet en bunke med hadefulde kommentarer og mere eller mindre eksplicitte trusler fremsat mod hende: mange af dem på Facebook, andre ansigt til ansigt ved debatarrangementer. Når hun remser dem op, gør hun det på engelsk, for hendes datter står ved siden af.

»Jeg bliver kaldt frafalden muslim af personer, som skriver, at straffen for det er dødsstraf. Fra andre får jeg at vide, at jeg skal brænde op.«

Jaleh Tavakoli fortæller, at de kommentarer, som har gjort hende bange og har indprintet sig hos hende, ofte kommer fra muslimske miljøer.

Direkte og indirekte trusler

I en konkret sag skriver en Facebook-bruger, som fremstår med navn og billede, at Jaleh Tavakoli »da bare skal udstilles og ødelægges, som det passer folk«. Samme person har i forskellige fora skrevet nedsættende og aggressivt om Jaleh Tavakoli.

Jaleh Tavakoli og David Trads siger videre, at debattører og politikere modtager et hav af beskeder og kommentarer, som måske ikke er direkte trusler, men som kan have samme effekt – nemlig at nogle undlader at ytre sig.

»Når nogle skriver, at de kunne tænke sig, at der skete noget med mig, eller at de håber, at nogen gør mig ondt, er det muligvis for generelt til at være strafbart. Men jeg opfatter det stadig som en trussel,« siger David Trads.

Den problematik er Trine Bramsen opmærksom på:

»Vi håber at kunne få svar på, hvilke stramninger der kan lade sig gøre rent juridisk i forhold til hadefuld tale.«

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel stod, at forslaget var Socialdemokratiets idé. Det er retteligt, som det nu fremgår, SF’s idé, som Socialdemokratiet og DF har tilsluttet sig. De tre partier forventer at fremsætte lovforslaget sammen.