Fortsæt til indhold
Indland

Våben sendes med posten

Det er sjældent, at våben bestilt over det mørke net bliver fanget i tolden, oplyser Københavns Politi.

Christian Emil Holm | Kristoffer Ø. Kristensen | Maiken Reimer Rønneberg

Terrorister og kriminelle bander bruger i stigende grad internettets mørkeste afkroge, når der skal købes våben. Med få klik kan de bestille skydevåben, der bliver leveret med pakkepost eller overdrages på aftalte mødesteder.

Det gør det særdeles svært for politiet at opfange indsmuglede og købte våben, og man har set, at våben købt via det såkaldte dark web er blevet brugt ved terrorangrebene mod satiremagasinet Charlie Hebdo og spillestedet Bataclan i Paris i 2015 og i forbindelse med bandeskyderierne i København henover sommeren og efteråret 2017.

»Det er et område i vækst. Internettet har gjort adgangen til våben lettere. Nu kan man bestille varer, inklusive våben, på nettet og få dem leveret,« siger Michael Kjeldgaard, politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC.

Det er et område i vækst. Internettet har gjort adgangen til våben lettere. Nu kan man bestille varer, inklusiv våben, på nettet og få dem leveret.
Michael Kjeldgaard, politiinspektør ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC

Der findes ikke tal på, hvor mange våben der sendes til Danmark via dark web, men til gengæld vurderer chefen for Københavns Politis bandeenhed, Torben Svarrer, at det kun er ganske få våben, myndighederne fanger ved kontroller.

»Det er sjældent, at et våben bestilt over det mørke net bliver fanget i tolden. Det er enorme mængder af pakker og brevforsendelser, der kommer til Danmark hver eneste dag. Vi tager stikprøver, men vi har ikke mulighed for at gå det hele igennem,« siger Torben Svarrer.

På europæisk plan vurderes det, at der er millioner af illegale våben i omløb, og det var først i 2014, at man for alvor begyndte at kortlægge våbenhandel med fokus på et internationalt samarbejde. Derfor halter politiet stadig bagefter, når de skal efterforske, oplyser Europol.

»Vi mangler mere samarbejde mellem landene. Der er virkelig mange våben tilgængelig, og ofte er kilden til våbnet i et land, som vi ikke har en aftale med. Både i og uden for EU har vi problemer med at få og udveksle informationer. Det er ikke let,« siger Roberto Codesal, seniorekspert hos Europol med særlig fokus på ulovlig våbenhandel.

Efterforskningen bliver samtidig vanskeliggjort af, at de kriminelles våbenhandel ofte foregår ved krypterede samtaler, i lukkede fora og gennem betaling med kryptovalutaen bitcoin.

Hos NEC efterlyser man også et tættere internationalt samarbejde, der kan takle nogle af de udfordringer, politiet står over for lige nu, forklarer Michael Kjeldgaard:

»Man kan købe våben i udlandet på dark web og fra en almindelig internetudbyder, som sælger våben, der er lovlige i det land, som har udbudt det til salg. Det er jo et problem, og der bør man måske spørge sig selv, om det i virkeligheden er godt nok, eller man bør presse landene til at gøre noget mere.«