LA vil indføre stopprøver i 0. klasse

Der skal i princippet kunne sidde en 16-årig elev i 0.klasse i landets folkeskoler.

I hvert fald hvis vedkommende ikke kan bestå en sprogtest i dansk, som skal sikre oprykning til 1. klasse. Det mener Liberal Alliance, der med prøverne i landets folkeskoler vil sørge for, at alle børn får lært et ordentligt dansk:

»Jeg håber ikke, man ender i den situation, og jeg tror sådan set, at de sprogtilbud, man vil få, virker, og at forældrene vil ligge sig i selen for, at deres børn består, men består man ikke, kan man ikke starte i 1. klasse. Uanset om man er 5 eller 16 år,« siger integrationsordfører Laura Lindahl.

Hun er ærgerlig over at se, hvordan børn med ikkevestlig baggrund sakker bagud og forlader landets folkeskoler med dårligere karakterer end deres danske kammerater. Og hun mener i høj grad, at det er forældrene, der skal sørge for, at der bliver talt dansk i hjemmet, så børnene får det lært.

»Uanset, om disse børn var i daginstitutioner fra 7 til 17, kan det ikke kompensere for, hvis mor og far ikke taler dansk i hjemmet. Opgaven kan kun løses ved, at vi får forældrene til at tage ansvar og træne dansk med deres børn,« siger hun.

Forslaget skal udelukkende gælde i landets folkeskoler, stopprøven baseres på Pisas sprogtest, og så skal der følge en pose penge med til intensive sprogtræningsforløb til de elever, der ikke måtte bestå prøven. Ligeledes skal en ikkebestået prøve ved skoleårets udgang udløse muligheden for fire ugers sommerskole med intensiv dansktræning, siger Laura Lindahl.

Hun mener ikke, at man med forslaget nødvendigvis vil se flere forældre, der rykker deres børn til en fri- eller privatskole, hvor de ikke skal testes for at rykke et klassetrin op:

»Det håber jeg i hvert fald ikke, for det er ment som en håndsrækning. Fri- og privatskoler har i forvejen incitament til at sikre, at barren er høj. De skal ikke underlægges dette her, fordi de skal have friheden til at underlægge sig det, de mener.«

Skoleledere: Nej tak

Selve testen skal foretages i starten, midten og igen i slutningen af 0. klasse. Rykker børnene sig ikke nok mellem testene og består den sidste test, skal det ikke være muligt at rykke op. Det er op til skolerne »ud fra en faglig vurdering« at vælge, hvilke børn der skal testes.

I dag er det op til den enkelte skoleleders samlede vurdering, hvorvidt en elev skal gå en klasse om, men det vil LA nu have ændret med stopprøven.

Næstformand i Skolelederforeningen Dorte Andreas er glad for fokus på sprogproblemet, men mener, at Liberal Alliances redskaber til at komme dem til livs er helt forkerte:

»Stopprøver er ikke løsningen, og man kan jo allerede i dag vælge, at en elev skal gå om. De sidste par år er der blevet skåret kraftigt på tosprogsundervisningen, så man skulle måske hellere kigge på, om det nu var smart.«

At forslaget heller ikke skal skal gælde fri- og privatskoler, kalder hun »en ommer«:

»Der er jo masser af f.eks. muslimske friskoler, der også kæmper med sprogproblemer. Og så synes jeg altså grundlæggende, at folkeskolens krav også skal gælde for fri- og privatskoler,« siger Dorte Andreas.

Det er Liberal Alliance, der selv bestrider posten som undervisningsminister. Her ønsker Merete Riisager ikke at kommentere forslaget fra sin partifælle, men Laura Lindahl »har ingen formodning om, at hun vil være imod.«

For »barskt« for børn

I forældreforeningen Skole og Forældre er formand Mette With Hagensen mildest talt skeptisk over for, hvorvidt »pisk virker på forældre« og er ikke tilhænger af at teste så små børn, siger hun og kalder det »et nummer for barskt for børn i den alder«:

»Jeg forstår intentionen, men vi ved allerede, at børn, der går 0. klasse om, er mærket resten af deres skoletid, og når det så ovenikøbet skal ske ved en test, så er der et stempel på barnet om, at det ikke er god nok.«

Hun mener i stedet, indsatsen skal ske langt tidligere, end når børnene begynder i skole. Blandt andet med en bedre sprogindsats i daginstitutioner og ved sundhedsplejerskebesøg hos familien.

Udspillet bliver en del af et større integrationsudspil, som partiet vil præsentere i det nye år. Det har ikke været muligt at få en kommentar til forslaget fra Socialdemokratiets og Venstres hhv. integrations- og skoleordførere.