En ulv har været på spil i Nordjylland

Endnu engang har en ulv i Danmark angrebet. Det skete i Nordjylland ved Bjergby mellem Hjørring og Hirtshals den 9. december hos fåreavler Kasper Hansen.

Han havde hørt, at ulven havde bevæget sig nord for Limfjorden og fik derfor straks mistanke om, at det kunne være en ulv, som stod bag, da han fik øje på det døde får.

»Jeg var ude og se til min fold, og så kunne jeg se, at der lå et dødt dyr, som var bidt i stykker. Ud fra måden det lå på og var bidt og spist af, tænkte jeg, at det godt kunne være en ulv,« siger han.

En vildtforvalter kom ud og obducerede dyret og konkluderede, at det med overvejende sandsynlighed var en ulv, som havde dræbt fåret. Kasper Hansen får derfor erstatning. Og selvom det er en hjælp, er der stadig følger, som erstatningen ikke kan klare.

»Det værste er, hvis de andre dyr er blevet stressede. Hvis nogle er drægtige kan det sætte sig i fosteret på dem og gå ud over væksten for lammene,« siger han.

Kasper Hansen er endnu kun i opstartsfasen som fåreavler, så det har betydning at miste selv et enkelt får. Indtil videre har han ikke nogen planer om at investere i ekstra sikkerhed. Kun hvis det bliver værre.

»Nu må jeg bare slå koldt vand i blodet og tage en dag ad gangen indtil det bliver et større problem. Det håber jeg selvfølgelig ikke, at det bliver,« siger han.

Kasper Hansens oplevelse er en ud af tre ulvesager, hvor Miljøstyrelsen har besluttet at udbetale erstatning til fåreavlere ud fra en konklusion om, at der er tale om ulveangreb ud fra vildtkonsulentens obduktion og dna-prøver fra de dræbte dyr.

»Vi kan ikke sige, om det er den samme ulv i alle tilfælde, eller en ulv som vi kender fra ulve-registeret i Tyskland. Her afventer vi en nærmere individanalyse af dna-prøverne,« siger kontorchef Annette Samuelsen fra Miljøstyrelsen.

Hun oplyser, at der umiddelbart ikke er planer om at yde tilskud til ulvesikring af indhegninger i Nordjylland.

»Vi følger forvaltningsplanen fra 2014, der siger, at vi kan yde tilskud til ulvesikring af hegn i områder, hvor Miljøstyrelsen vurderer at risikoen for ulveangreb er særlig stor. Det er lidt for tidligt at tale om det i disse tilfælde, ligesom vi har den antagelse, at der er tale om en enkelt strejfer. Ulve er jo højmobile dyr, der hurtigt kan være væk fra et område igen,« siger Annette Samuelsen.

Miljøstyrelsen følger en tommelfingerregel om, at der kan udbetales hegnstilskud til husdyrholdere, hvis der indenfor et halvt år og et afgrænset område har været tre dokumenterede ulveangreb.

»Men det er selvfølgelig lidt situationsbestemt og afhænger også af anbefalingen fra den lokale vildtkonsulent. Vi følger udviklingen i Nordjylland ret tæt og opfordrer husdyrholdere til at holde godt øje med deres dyr. Det er vigtigt, at man melder hurtigt ind til vildtkonsulenten, så vi få taget en dna-prøve hurtigst muligt, hvis der er mistanke om et ulveangreb,« siger Annette Samuelsen.

I Vestjylland har der siden februar 2017 været en zone, hvor husdyrholdere kan få tilskud til ulvesikring af hegn. Her er der rejst tvivl om hegnets effekt, og Miljøstyrelsen gennemfører derfor i øjeblikket et forsøg med en kameraovervågning af en mindre fold med ulvesikret hegn hos Storålam, der har mistet mange får til det ulvepar, der fik hvalpe i foråret.

»Ifølge mine informationer er der ikke taget billeder af ulv der endnu, men vi ser sammen med Naturstyrelsen på resultaterne af forsøget i begyndelsen af det nye år, ligesom vi overvejer at gentage forsøget i løbet af foråret,« siger Annette Samuelsen.