Annonce
Indland

Grønland dropper julemanden som del af dets markedsføring

Finnerne må få julemanden, siger grønlandsk turistorganisation.

Julemanden vil ikke blive brugt aktivt i Grønlands markedsføring. Finland kan få den fortælling, lyder det. Foto: Tamas Kovacs/AP

Det vil snart ikke længere blive fortalt, at julemanden kommer fra Grønland.

I hvert fald ikke for at tiltrække turister. Grønland dropper den officielle fortælling om, at julemanden, hans nisser, rensdyr og værksted har adresse i Grønland. I stedet kan Finland, som også har fortalt en lignende historie, få ham. Det skriver DR.

»Julemanden er i Danmark kendt for at komme fra Grønland. Men i mange andre lande forbinder man ham med Finland. Og det cirkus, finnerne har, kan vi ikke konkurrere med,« siger Lykke Geisler Yakaboylu, direktør i Visit Greenland til DR.

I Finland har man eksempelvis "Santa's Village", hvor turister kan besøge julemandens værksted.

Den slags »Disneyshow« vil Grønland ikke satse på, siger Lykke Geisler Yakaboylu. Tidligere har der også været et værksted i Nuuk, men det findes ikke længere.

»Det var aldrig nogen økonomisk succes, så det døde ud. Vi siger stadig, når vi bliver spurgt, at han kommer fra Grønland, vi bruger det bare ikke aktivt i vores markedsføring. Der er dog stadig nogle få rejseoperatører, der bruger ham,« siger hun.

Men fortællingen forsvinder ikke helt.

»Blandt almindelige mennesker er der god støtte om fortællingen om Grønland som julemandens hjem. Når man bor her, er det blasfemisk at sige andet,« siger Steffen Fog, rejseleder i Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Julen havde guld i mund
Mange danskere har penge nok, og det smitter af på julehandlen. Alt tyder på, at forbruget i julen 2017 stiger i forhold til sidste år.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her