Gamle billeder giver unikt indblik i Grønlands gletsjeres historie før satellitter

Et hold forskere har undersøgt tusindvis af gamle overflyvningsbilleder af grønlandske gletsjere, der er dateret helt tilbage til starten af 1930'erne.

Det har været en unik mulighed for at kortlægge yderligere 350 gletsjeres historie gennem de seneste 120 år. Det har været et stort løft for klimaforskningen, og forskningens hovedkonklusion er klar:

Den nuværende afsmeltning af de grønlandske gletsjere er ekstrem høj, sammenlignet med hvad der ellers er målt i Grønland.

I spidsen for projektet står Anders Anker Bjørk, postdoc ved Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Han forklarer, at det har været lidt af et eventyr at rode alle billederne igennem, da de udgør den eneste kilde til information om gletsjernes historie fra tiden før satellitterne.

»I studiet har vi fokuseret på de små gletsjere, der ikke er forbundet med indlandsisen, og som ikke kælver i havet. De reagerer nemlig meget hurtigere og mere direkte på klimaændringerne,« siger Anders Anker Bjørk.

Billederne, som forskerne har brugt, stammer fra danske, norske og amerikanske flyvninger samt nogle helt specielle billeder fra den amerikanske eventyrer Louise Boyd, der var den første kvinde til at flyve over Nordpolen.

De viser, at Vestgrønland lige nu oplever den hurtigste afsmeltning, man nogensinde har målt, og at der i Østgrønland kun er oplevet hurtigere afsmeltning, da den Lille Istid sluttede tilbage i 1800-tallet.

Men det er ikke det eneste fund, som forskerne har gjort.

I løbet af 1990'erne begyndte mange af Østgrønlands gletsjere at smelte langsommere og flere voksede, på trods af at temperaturerne steg. Det viser sig nu, at det skyldes en stigning i snefald.

Forskerne har kigget nærmere på, hvordan sneen falder over Grønland og blev overraskede over at finde ud af, i hvor høj grad snefaldet i særligt Østgrønland afhænger af styrken og retningen af de nordatlantiske jetstrømme.

Det kan få betydning for, hvordan isen vil smelte i Grønland fremover, da jetstrømmene forventes at få endnu større udsving i fremtiden.

I praksis kan det komme til at betyde, at isen vil smelte langsommere i Østgrønland pga. mere nedbør – det modsatte vil dog gøre sig gældende for Vestgrønland.

Anders Anker Bjørk pointerer, at processen ikke vil kunne standse den kraftige afsmeltning, som Grønland gennemgår, men at det vil kunne ændre, hvor isen smelter mest.

»Med det varmere klima, som vi ser, kan ekstra nedbør ikke gøre op for den mængde is, som vil smelte. Så hvis du ser på Grønland som helhed, vil det ikke have en kæmpemæssig betydning. Vi står i en situation med stigende klimaændringer. Så isen vil desværre bare smelte hurtigere og i større mængder,« siger Anders Anker Bjørk.