Trods skolereform: Danske elever læser dårligere
Modsat intentionen med skolereformen er det ikke lykkedes at gøre de danske elever bedre til at læse, viser en ny international undersøgelse. Tværtimod.
For første gang i mange år er danske elever i 4. klasse blevet dårligere til at læse. Det viser en ny international læserundersøgelse PIRLS 2016.
»Siden vi lavede den første undersøgelse i 1991, da vi første gang satte fokus på evnen til at læse er det gået fremad, fremad og fremad. Nu ser vi for første gang, at det går tilbage,« forklarer lektor Jan Mejding, DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Han har i en årrække medvirket til at lave de internationale undersøgelser.
PIRLS er blevet gennemført siden 2001 og er gentaget hvert femte år. I undersøgelsen denne gang opnår de danske elever en score på 547 point. Det er en tilbagegang på 7 point i forhold til 2011 og er dermed tilbage på niveauet fra 2006. Det endda selvom flere elever med læseproblemer er blevet udelukket.
»Jeg vil ikke kalde det for et markant fald. Men det er et mærkbart fald. Det vil sige, at hvis man står ude i klassen og underviser, så vil man kunne mærke, at eleverne ikke kan det, som de kunne for fem år siden. Da var eleverne lidt bedre til at håndtere de udvidede forståelsesprocesser, de var lidt bedre til at skaffe sig et overblik over en tekst, og de var bedre til at kunne se helheder og tage kritisk stilling, end de er nu,« siger Jan Mejding.
Han oplyser, at f.eks. eleverne i Sverige, Finland og Norge alle sammen klarer sig bedre end i Danmark. I 2011 var de danske elever bedre til at læse end eleverne i både Sverige og Norge. Til gengæld ligger Danmark nogenlunde på niveau med f.eks. USA, Italien og Holland.
»Nu har Sverige og Norge overhalet os,« siger Jan Mejding. Han oplyser, at de bedst læsende elever ifølge undersøgelsen findes i lande som Rusland, Singapore, Irland, Nordirland og England.
I nogle af de sammenlignede lande f.eks. i Norge springer eleverne dog børnehaveklassen over og går direkte i 1. klasse. Her bliver de danske elever i 4. klasse altså sammenlignet elever i 5. klasse.
Undersøgelsen viser ikke, hvorfor de danske elever er blevet dårligere til at læse.
»Der er ikke nogen af de baggrundsfaktorer, som vi kigger på, der iøjnefaldende forklarer hvorfor,« siger Jan Mejding.
Undersøgelsens resultat er særlig bemærkelsesværdigt, fordi folkeskolereformen, der trådte i kraft i 2014, netop havde til formål at løfte elevernes faglighed, så de bliver så dygtige, som de kan blive. Med reformen blev der indført en længere skoledag og bl.a. også flere timer i dansk.
»Resultatet er ærgerligt set i lyset af, at man med skolereformen ønskede at gøre noget for især de svage elever, som ikke har forældre derhjemme, som kan hjælpe dem med skolearbejde. Når det handler om læsning, så ser det ikke ud til, at længere skoletid og mere undervisning hjælper. Måske kan man opnå den ønskede effekt ved at gøre noget andet,« mener Jan Mejding.
Han peger f.eks. på at det kan være bedre at ændre på, hvad der foregår i timerne.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) mener, at undersøgelsens resultater giver anledning til at holde øje med effekten af skolereformen.
»Vi skal virkelig holde øje med udviklingen. Den store udfordring, når man laver så stor en manøvre som folkeskolereformen, er, hvis man mister fodfæstet i forhold til kerneopgaverne. Det må ikke ske, og det her er et signal om, at man risikerer at miste fokus på det. Det er vigtigt at holde fokus på, at det hele ikke kommer til at handle om andre opgaver,« siger hun.