Annonce
Indland

Kystbanetog ramte gravko - flere passagerer får behandling

Syv passagerer er bragt til sygehuset, efter at et tog tirsdag morgen ramte køretøj i Nordsjælland.

Et kystbanetog har tirsdag morgen ramt en gravemaskine i Nordsjælland.

Ifølge DSB's pressevagt er syv passagerer kørt til behandling på sygehuset. Det sker af frygt for, at sammenstødet har givet dem piskesmæld, eller at de er så chokerede, at de har brug for at tale med en krisepsykolog.

Ud over passagererne er også gravemaskinens fører kommet til skade.

- Han vred om på foden, da han sprang ud af maskinen, lyder det fra pressevagten.

Han oplyser, at DSB's kundeservice tirsdag er klar til at tage imod opkald fra passagerer, hvis de i løbet af dagen oplever gener.

- Det kan sagtens være, at man ikke umiddelbart mærker noget. Men når man så kommer hjem til sig selv, kan det ske, at der kommer en reaktion. Både fysisk og psykisk, siger pressevagten.

Uheldet skete ved Klampenborg klokken 7.55, og ifølge DSB's pressevagt er toget så beskadiget, at det ikke kan køre videre.

Det betyder også, at sammenstødet får eftervirkninger på et trafikalt niveau.

På strækningen mellem Klampenborg og Skodsborg er der indsat togbusser, og sådan vil det som udgangspunkt være frem til tirsdag aften klokken 20.

- Min opfordring er, at passagerer går ind på vores hjemmeside og tjekker status i aften, siger pressevagten.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Med luksusliner gennem Norges vilde kystlandskaber
Krydstogter kan noget helt specielt, hvis man gerne vil opleve flere feriedestinationer på én gang. Men med Silver Spirit bliver den vanedannende gode mad og det meget høje serviceniveau også en del af oplevelsen. 
Se flere
Biler
Legendarisk Jeep kører ind i fremtiden
Jeep Wrangler har stort set ikke ændret sig siden slutningen af 1980’erne, men næste år kommer klassikeren i en ny udgave. Essen er stadig den gamle Jeep tilsat mere komfort og et design med glimt i øjet. 
Se flere
Spånplade: Hele Danmark arbejder for Kronospan
Når danskerne afleverer træ på den lokale genbrugsstation, arbejder de for Kronospan i Pindstrup, der fabrikerer spånplader til bl.a. køkkener, skriveborde og gulve. For når Kronospan fremstiller spånplader, er 75 procent af træet genbrugstræ, hvor rigtig meget af det stammer fra landets genbrugsstationer. Der er penge i genbrug – en omsætning på ca. 500 mio. kr. årligt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her