Barfoed tror på bred skattereform

Lars Barfoed (K) glæder sig over, at Venstre har meldt deres tilbagekomst til skatteforhandlingsbordet fredag.

Den konservative partileder Lars Barfoed roser Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, som torsdag aften har meddelt, at Venstre vil give skatteforhandlingerne med regeringen "en sidste chance".

- Jeg synes, det er en klog beslutning, at Venstre nu melder sig til forhandlingsbordet. Det er i sidste øjeblik, og det er derfor, at jeg igen i dag har opfordret Venstre til at melde sig, siger Barfoed til Ritzau.

Men det er yderst tvivlsomt, om Venstre har noget med til forhandlingsbordet, som kan bruges til at komme videre, vurderer politisk kommentator Lars Engell.

Stadig muligheder

Han mener, at Lars Løkke har følt sig presset til at vise sin gode vilje, fordi han er sluppet skidt fra sidste uges skattedebat og hans rejse til Rio.

- Venstre vil ikke have siddende på sig, at de overhovedet ikke vil tale med regeringen, men det er værd at notere, at de ikke kommer med noget nyt udspil. Det ligger ikke i kortene, at der kan laves et forlig, siger han.

Men sådan ser Lars Barfoed ikke på det.

- Selvom forhandlingerne med Enhedslisten er langt fremskredet, så ser jeg stadig en mulighed for at nå til en god aftale mellem regeringen og de borgerlige partier, og vi står altså stærkere, hvis Venstre også er med, siger Lars Barfoed.

Fået tingene i den rigtige retning

De Konservative og Liberal Alliance har i modsætning til Venstre aldrig forladt forhandlingerne om en skattereform, og Lars Barfoed mener, at regeringen og de borgerlige partier er kommet et pænt stykke.

- Jeg har allerede haft drøftelser med regeringen i relativ lang tid, og Det Konservative Folkeparti har fået arbejdet tingene i den rigtige retning, så jeg mener, at der er grundlag og mulighed for en tilfredsstillende aftale med de borgerlige partier, siger han.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.