EL vil ikke pille ved folkepensionen

Regeringen skal droppe planerne om at sænke folkepensionens grundbeløb, hvis den vil lave skattereform med EL.

Artiklens øverste billede

Enhedslisten bryder sig ikke om den omlægning af folkepensionen, som regeringen foreslår i udspillet til en skattereform.

- I Enhedslisten arbejder vi benhårdt for at give de fattigste folkepensionister et økonomisk løft, og det kan man for eksempel gøre ved at hæve ældrechecken, siger partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til Ritzau.

Regeringen foreslår at nedsætte folkepensionens grundbeløb med 17.100 kroner om året mod til gengæld at hæve pensionstillægget tilsvarende og samtidig hæve ældrechecken.

Lidt mindre til de rigeste

Den model er Enhedslisten ikke med på, selv om formålet er, at de rigeste folkepensionister skal have lidt mindre.

- Vi har regnet grundigt på regeringens forslag, og vi mener ikke, at de pensionister, som bliver ramt af det her, kan betegnes som rige, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Ifølge Enhedslistens beregninger vil regeringens forslag ramme gifte folkepensionister, der har en indtægt på 14.800 kroner om måneden før skat.

Enhedslisten frygter desuden, at det bliver starten på en "glidebane", hvis man begynder at pille ved folkepensionens grundbeløb.

Tryghed om folkepensionen

- Vi synes, det er afgørende, at der er tryghed om folkepensionen. Vi mener, at folkepensionens grundbeløb er en vigtig brik i vores velfærdssystem, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Kan Enhedslisten acceptere et kompromis på det her område, hvor der bliver skåret lidt mindre i folkepensionens grundbeløb, end der er lagt op til.

- Det har jeg svært ved at forestille mig, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

En undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Ældre Sagen viser, at kun 29 procent af danskerne bakker op om regeringens forslag på folkepensionsområdet.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.