Norge dropper NH90-helikoptere og vil have pengene tilbage

Norge er utilfreds med sine NH90-helikoptere og ophæver kontrakt. Det kan I ikke, siger italiensk leverandør.

Artiklens øverste billede
NH90-helikopteren i en tidligere udgave. Arkivfoto: Jyllands-Posten

Norge er så utilfreds med sine helikoptere NH90, der er fremstillet i Europa, at regeringen nu vil returnere dem og kræver fem milliarder norske kroner tilbagebetalt.

Det bekræfter forsvarsminister Bjørn Arild Gram fredag. Helikopterne er med øjeblikkelig virkning taget ud af drift, skriver nyhedsbureauet NTB.

- Vi har nu gennemført en grundig vurdering af, om det er muligt at få en reel operativ nytte med NH90 ved at iværksætte yderligere tiltag fra forsvarssektorens side. Konklusionen var negativ, siger han.

Han henviser til en række mangler ved helikopterne. Blandt andet de mange forsinkelser ved leveringen, antal fejl på helikopterne og tidskrævende vedligeholdelse, der har gjort, at helikopterne er ekstremt dyre i drift.

Men Norge kan ikke bare opsige aftalen sende helikopterne tilbage, lyder det fredag fra producenten NHI.

- NHIndustries er ekstremt skuffet over afgørelsen fra det norske forsvarsministerium og afviser anklagerne mod NH90 og selskabet, siges det i en erklæring fra den italienske leverandør.

De fem milliarder norske kroner, som Norge kræver tilbage, svarer til 3,65 milliarder danske kroner.

Helikopterne blev bestilt hos selskabet NHI for over 20 år siden til levering fra 2005 til 2008. Men Norge mangler forsat at få leveret den sidste af de 14 helikoptere, der blev bestilt.

Det har tidligere været fremme, at NH90-helikopterne er meget dyrere i drift end de danske Seahawk-helikoptere.

Aftenposten skrev i 2019, at en flyvetime med NH90 kostede cirka 200.000 danske kroner, mens de danske Seahawks kostede 30.000 kroner.

Da Norge bestilte de 14 NH90 i 2001, var de beregnet til at blive brugt af kystvagten og norske fregatter. Men i 2018 havde man kun modtaget otte af de 14 helikoptere, og seks af dem kunne kun bruges til træning.

Bag NHI står blandt andet Airbus Helicopters og det italienske Leonardo (tidligere kaldet AgustaWestland).

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.